Retten tilbagesendte sag om Familieretshusets afvisning af at behandle Fs anmodning om overførelse af bopæl i forbindelse med Ms anmodning om eneforældremyndighed, Københavns Byret 12. februar 2025, utrykt
Problemstilling:
Barnet er nu næsten 6 år.
Dom 4. september 2023: fælles forældremyndighed – bopæl hos M – 11/3 samvær.
M søger i oktober 2024 om ophævelse af fælles forældremyndighed. Fs modsvar (automatpilotreaktion i min terminologi) krav om bopæl til ham.
Familieretshuset afviser behandling af det spørgsmål. Det indbringer F for retten.
Byrettens begrundelse
Familierettens prøvelse efter forældreansvarslovens § 39 omfatter alene, om Familieretshusets afvisning af anmodning om ændring af bopælen har været berettiget, eller om der burde være iværksat fornyet sagsbehandling om spørgsmålet.
Parterne indgik efter familierettens tilkendegivelse den 1. marts 2023 forlig om fortsæt fælles forældremyndighed. Familieretten afsagde den 2. maj 2023 dom hvorefter B skulle have bopæl hos M og samvær med F i en 11/3 ordning. Ved dom af 4. september 2023 stadfæstede Østre Landsret afgørelsen om bopæl og ændrede samværet til en 9/5 ordning.
M søgte den 18. oktober 2024 om ophævelse af den fælles forældremyndig og Familieretshuset har oplyst, at denne ansøgning realitetsbehandles.
F påstod den 23. oktober 2024 som svar på ansøgningen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, at bopælen for B skal overføres til ham. Det er denne ”ansøgning”, som Familieretshuset har afvist at behandle.
Formålet med forældreansvarslovens § 39 er at skærme barnet mod gentagen unødvendig procesførelse. Børn bliver påvirket negativt af konflikter mellem forældrene, herunder retssager om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Den omstændighed at M har ansøgt om ophævelse af den fælles forældremyndighed indebærer ikke i sig selv, at forholdene har ændret sig væsentligt.
Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, må det kræve en højere grad af sikkerhed, når det drejer sig om barnets bopæl – fremfor forældremyndighed – idet barnets bopæl har en direkte daglig betydning for barnet.
B har det meste af sit liv boet sammen med sin halvsøster hos M.
Efter sagens oplysninger lægger familieretten til grund, at hun trives.
F har ikke på det foreliggende godtgjort, at det utvivlsomt vil være bedre for B, at bopælen ændres.
Familieretten bemærker, at B fylder 6 år den 15. april 2025 og derfor nærmer sig en alder, hvor hun kan blive inddraget under sagen i form af en børne- samtale.
F kan under sagen om forældremyndighed påstå den fælles forældremyndighed ophævet og tillagt sig.
Familieretten vurderer efter en samlet vurdering og særligt, da Familieretshuset har valgt at realitetsbehandle spørgsmålet om forældremyndighed, hvor parternes konfliktniveau samt deres evne og vilje til at samarbejde vil have betydning for afgørelsen, at spørgsmålene om forældremyndighed og bopæl har en sådan indre sammenhæng, at de bør behandles sammen.
På denne baggrund ændrer familieretten Familieretshusets afgørelse.
Resultat: Familieretten ophæver Familieretshusets afgørelse af 29. oktober 2024, og hjemviser sagen til realitetsbehandling i Familieretshuset. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
Kommentar:
Afgørelsen er på Fs advokats foranledning formidlet i nyhedsbrev til Danske Familieadvokaters medlemmer.
Jeg må såmænd ærligt indrømme, at jeg ikke helt forstår det fantastiske i den afgørelse. Med det mener jeg i virkeligheden, at Familieretshusets afgørelse er ”mærkelig” og uden reel betydning.
Jeg læser ikke afgørelsen sådan, at der foreligger en anmodning om en midlertidig afgørelse om overflytning af bopælen under sagen.
Min juridiske forståelse ville nok som advokat for F have været at sige ”nå” til Familieretshusets ret tåbelige afvisning og bare vente på, at Familieretshuset ret hurtigt oversendte sagen til Familieretten. Her ville jeg så bare nedlægge påstand om, at F skulle have bopælen.
Jeg har tilbage i 2022 skrevet en artikel ”lidt om formalia i forældreansvarssager”, som jeg nok ville have genlæst og citeret flittigt fra.
Min konklusion er i al fald, at jeg er helt enig i byrettens afgørelse men altså også mener, at Familieretshuset ikke har fattet en bjælde, da de afviste sagen.
Viggo Bækgaard
27. februar 2025