Midlertidigt overvåget samvær for F med P1 og P2 på 4 og 12 år, TFA 2021/420 VLD

Midlertidigt overvåget samvær for F med P1 og P2 på 4 og 12 år, TFA 2021/420 VLD

Byrettens begrundelse:

Efter en samlet vurdering af parternes forklaringer i familieretten og børnenes forhold, herunder navnlig oplysningerne vedrørende B2’s forhold og indholdet i notat fra børnesamtalen i Familieretshusets børneenhed, finder retten, at B2 og B1 ikke skal have samvær med F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21. M frifindes derfor over for påstanden om samvær.

Landsrettens begrundelse:

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer og de sagkyndige udtalelser, lægger landsretten til grund, at F ikke har fået lov til at se sine børn i 2½ år, og at B2 der nu er en stor pige på 12 år, stadig taler om ham og giver udtryk for, at hun savner ham, selv om hun er også er lidt bange for ham.

Landsretten lægger endvidere til grund, dels at der ikke er holdepunkter for at antage, at F har et misbrugsproblem, dels at han ikke efter de to episoder i slutningen af henholdsvis 2018 og 2019 har opsøgt M eller på nogen måde søgt at kontakte hende, og at de to episoder herefter ikke længere i sig selv kan afskære F og børnene fra at have kontakt med hinanden.

På denne baggrund, og da børnene som udgangspunkt har ret til samvær med den forælder, de ikke har bopæl hos, finder landsretten, jf. herved forældreansvarslovens § 19 og § 4, at der ikke er grundlag for at anse det for at være bedst for B2 og B1, at der slet ikke er samvær mellem dem og deres far, men at der ved fastsættelse af samvær skal tages hensyn til såvel B1’s alder og den lange tid, der er gået, siden hun sidst har set sin far, som til B2’s særlige forhold.

Landsretten tager herefter F’s påstand til følge som bestemt nedenfor.

(Landsrettens resultat)

Familierettens dom ændres således:

Der skal fastsættes midlertidigt overvåget samvær mellem F og fællesbørnene B2 født den … 2009, og B1 født den … 2016. Samværet bør tilrettelægges således, at B2 og B1 skal have 6 overvågede samvær med appellanten 1 gang hver 2. uge. Det første samvær skal have en varighed af 15 minutter, de efterfølgende 2 gange skal samværet have en varighed af 1½ time, og de sidste 3 gange skal samværet have en varighed af 2 timer. Det overvågede samvær skal finde sted i Familieretshuset.

Efter afholdelse af de fastsatte overvågede samvær afgiver overvågeren en rapport om sit indtryk af hvert samvær.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Kommentar.

Jeg bliver tiltagende bekymret over landsretternes tilsyneladende kynisme.

Det fremgår af sagen, at F ikke havde set børnene i et par år, da han havde udøvet vold og trusler over for M. Det fremgår, at han var dømt i al fald for volden.

Det ene barn havde udtrykt et vist savn men også at være bange for ham.

Jeg må ærligt erkende, at der er en uhyggelig tendens til, at domstolene gør børnene til forsøgsdyr i den politiske korrektheds tjeneste. Se min artikel herom.

Der vil om nogle årtier skulle uddeles samfunds undskyldninger og erstatninger til mange ramte skilsmissebørn. Til den tid vil fremtidens Mette Frederiksen nok hævde, at datidens (læs nutidens) love sagde, at man skulle afgøre efter, hvad der er bedst for børnene, og at loven jo også sagde (siger), at man ikke skal trække børn igennem årelange processer. Det kan man jo læse i forældreansvarslovens § 39. Så det er dommerne, der har misforstået noget. Ikke politikerne. Og dommerne er jo uafhængige efter grundloven. Fremtidens Mette F er forhåbentlig blevet belært om, at grundloven faktisk skal efterleves.

Så børnene er bare i et politisk korrektheds univers.

Viggo Bækgaard

31. oktober 2021