Med børnene som våben.
2 udsendelser på TV2 april 2022.
Kommenteret af Viggo Bækgaard, advokat (H) og formand for Landsforeningen Børn og Samvær.
….
Jeg har holdt en lidt forlænget påskeferie i det jyske, hvor jeg ikke rigtig har fulgt med i, hvad der rører sig på TV-skærmen.
Men flere af mine Facebook-bekendte har ytret sig gevaldig om disse 2 udsendelser, hvoraf den ene har været vist på flow-tv i torsdags, mens den anden først vises på torsdag – men allerede kan ses på Tv2 Play.
Det stod hurtigt klart for mig, at dem måtte jeg se i en fart.
Jeg bliver endnu engang bekræftet i, at TV-mediet på den ene side er vældig godt i den forstand, at man får sat fokus på nogle problemer. Men det er også helt usigeligt overfladisk.
Journalisterne indtager et hovedsynspunkt, som skal ”bevises” i TV. Det har man så 2 gange 41 minutter til. Seeren sidder tilbage med det indtryk, at TVs vinkling selvfølgelig er den eneste sande.
På den tid skal man følge flere forældre og en hel del børn.
Man får en side af historien. En journalist skal altid søge sagen dokumenteret fra begge sider. I ingen af de viste situationer ville den anden forælder ytre sig.
Udsendelsernes hovedtema er ”forælderfremmedgørelse”. Det siges at foreligge i situationer, hvor den ene forælder manipulerer børnene til at tage afstand fra den anden forælder i en sådan grad, at børnene slet ikke skal se vedkommende.
Når man kun hører en sag fra én side, vil sympatien helt uvægerligt falde ud til pågældendes fordel. I de to udsendelser virker TVs parter alle super fornuftige, sympatiske og umiddelbart troværdige.
Familieretshuset fremstilles som hovedskurken. Ingen, der følger mig og Landsforeningen Børn og Samværs hjemmeside, er i tvivl om, at jeg ikke nærer næsegrus beundring for det system.
Men tingene er mere nuancerede end 2 gange 41 minutter i TV2.
Du skal heller ikke forvente at få en standardløsning ud af at læse dette indlæg.
Bedst for barnet – om krænkelser og forældrefremmedgørelse. Om konsekvens.
Jeg har beskæftiget mig intenst med forældreansvarsproblematikken i mere end 20 år. Der er næsten ikke den sten, jeg ikke har vendt i de år. Ej heller i den offentlige debat især på denne hjemmeside.
Politisk står jeg og Landsforeningen Børn og Samvær på det ufravigelige grundsynspunkt, at ”samvær er godt – men ikke for enhver pris”.
Vi har gennem alle 20 år været stærkt optaget af, at systemet er utilstrækkeligt. Det har jeg skrevet i utallige artikler og høringssvar.
I lige så mange år har jeg bjæffet højt om, at sagerne skal undersøges langt grundigere, end tilfældet nogensinde har været. Man skal tage bekymringer alvorligt fra starten og sætte fokus på, at bekymringerne bliver undersøgt til bunds. Det sker for sjældent. Og de fagpersoner, som man sætter på opgaven i Familieretshuset, er for dårligt uddannede. (Se bare de i udsendelsen citerede stærkt ledende spørgsmål.)
Derudover har jeg også slået fast som vores synspunkt, at ”svinsk adfærd” bør konsekvenssættes, hvad det så nærmere bestemt indebærer.
En hovedpointe i udsendelserne er, at systemet er alt for langsomt virkende. Det er jeg aldeles enig i.
Dilemmaerne er, at der faktisk er ganske mange ”psykopater” også blandt forældre. De har ofte kolossal og afgørende betydning for børnene og oftest i negativ retning. Der er mellem mange forældre et gensidigt had, som gør det rigtig svært at samarbejde. Der eksisterer både fysisk og psykisk vold over for såvel ”den anden forælder” som over for børnene.
Jeg skrev så sent som i oktober 2021 en ganske lang artikel fyldt med links til andre artikler i forbindelse med en høring på Christiansborg. Den artikel handlede faktisk i et og alt om samme problemstilling som TV2-udsendelserne.
Der er ingen grund til her at gentage indholdet detaljeret her. Men læs artiklen som supplement til nærværende artikel: Om det familieretlige system – en høring på Christiansborg. HVIS jeg skulle holde oplægget. Alle problemstillinger fra TV2-udsendelserne gennemgås i den artikel.
Politisk korrekthed.
Trods min årelange kritik af især Familieretshuset må jeg vurdere, at vicedirektør Jacob Buch fremstod nuanceret i udsendelserne. Som en af de øverst administrative ansvarlige er det hans opgave at forsvare systemet. Man får ham ikke til at sige, at systemet er forkert eller råddent. Heller ikke, at det er underfinansieret i en sådan grad, at det nok ikke kan genoprettes.
Han skal ligesom træneren for det nedrykningstruede fodboldhold tro på det holdbare i opgaven.
Men han siger dog, at der først og fremmest skal haves fokus på, at børnene er i klemme. Men han bidrager ikke med forslag til løsning.
Han indrømmer heller ikke, at medarbejderskaren ikke er optimal. Det kan han jo heller ikke.
Men jeg rystes over formanden for det såkaldt børnesagkyndige selskab. Hun stiller sig i udsendelsen offentligt frem og forfægter det unuancerede standpunkt, at samvær er nødvendigt i nærmest alle sager. Det er intet mindre end en skandale set med mine briller.
Men med udgangspunkt i de sager, som blev vist, fremstår den såkaldte forældrefremmedgørelse som et hovedproblem. Det synes jeg, at Jacob Buch på dygtig vis fik anfægtet.
Hvad ser jeg selv? Har jeg indgående kendskab til forældrefremmedgørelse, der forhindrer kontakt mellem barnet og begge forældre? Har jeg indgående kendskab til sager, hvor der gennemføres samvær, selv om jeg af et ærligt nogenlunde neutralt hjerte ser, at der bestemmes samvær, selv om det ikke (efter min vurdering og politiske holdning) burde ske?
Svaret er et rungende JA! Jeg har også aktuelt løbende sager, hvor begge fænomener er til stede.
Det var befriende, at TV2 var lykkedes med at få en tidligere medarbejder til at stå frem med kritik af arbejdsvilkårene i systemet. Jeg har vidst det i flere år blandt andet gennem samtaler med ganske mange tidligere medarbejdere. Også det emne omtaler jeg i artiklen, som jeg linker til.
Endelig skal knyttes den bemærkning, at det virkelig er svært også menneskeligt at være advokat i disse sager. Også det omtaler jeg i artiklen. I sammenhængen er det sjovt som kender at iagttage, at den i øvrigt i TV2-udsendelsen anonyme advokat var min modpart i en af de sager, som jeg personligt oplever som en af de mest forfærdelige sager, hvor forælderfremmedgøreelse (chikane) lykkedes. Altså en af de sager, hvor jeg forgæves gennem retssystemet forfægtede massiv chikane fra bopælsforælderen. Med den bemærkning er det vigtigt at understrege, at det er en kollega, som jeg på alle planer respekterer.
Også advokaternes rolle omtaler jeg i artiklen.
Du fornemmer nok, at du MÅ læse den artikel som supplement.
Til sidst et link, der beskriver dilemmaerne i forhold til TV og børn (om at anke til TV-avisen).
Er der en standardløsning.
Svaret er nok desværre, at det er lettere sagt end gjort at løse disse problemer med et snuptag.
Du må nok heller få læst den artikel, som jeg har linket til ovenfor.
Viggo Bækgaard
24. april 2022