Fortsat fælles forældremyndighed over D på 3½ år. Samvær 12/2 + eftermiddagssamvær. 6 overvågede samvær, ØLD 4. juni 2025, utrykt
Byrettens begrundelse (Odense 25/2 2025)
Forældremyndighed
Efter en samlet vurdering af sagens karakter og de allerede tilvejebragte oplysninger, hvori Ds forhold er beskrevet indgående, finder familieretten det ikke påkrævet, at der udarbejdes en børnesagkyndig undersøgelse til brug for vurderingen af spørgsmålene om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at et barn har ret til to forældre, der skal tage fælles ansvar for barnet. Ifølge lovens § 11, kan den fælles for- ældremyndighed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets bedste.
Af bl.a. de kommunale sagsakter fremgår, at der er væsentlige udfordringer med overleveringssituationen navnlig på skiftedage. På baggrund af parternes forklaringer, der understøttes af det omfattende bilagsmateriale, lægges det til grund, at der mellem parterne er et særdeles højt konfliktniveau, som er blevet det primære fokus, hvorefter parternes fokus på Ds trivsel, og hvad der er bedst for D, synes at have fortonet sig i konflikten, hvilket slider på D.
Uagtet at der i bilagsmaterialet er beskrivelser af beskyldninger mellem parterne, som går begge veje, har parterne så sent som under en retssag i april 2024 indgået et forlig om, at D skulle have samvær med F i en 11/3 ordning, ligesom der blev fastsat dagssamvær onsdage i ulige uger. Parterne indvilligede desuden i at deltage i konflikthåndtering. Parterne praktiserede gennem en periode denne ordning.
Det er familierettens indtryk, at parterne, hvis de formår at håndtere deres konflikt, besidder de ressourcer, der kræves, for at kunne håndtere forældreskabet fælles til Ds bedste, ligesom begge forældre har udtrykt et ønske om at give plads til D.
Uanset det aktuelle konfliktniveau finder familieretten herefter, og efter en samlet vurdering, at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at konfliktniveauet er af en sådan karakter, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om D til hans bedste. Familieretten finder derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Bopæl
D har siden han blev født haft bopæl hos M, som har været hans primære omsorgsgiver.
Efter rettens indtryk af parterne sammenholdt med bilagsmaterialet i sagen, finder retten ikke grundlag for at konkludere, at bopælen for D bør ændres. Tværtimod vurderes det, at D har brug for stabilitet og ro. Efter familierettens samlede vurdering er det derfor bedst for D, at han fortsat skal have bopæl hos M.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Midlertidig afgørelse om samvær Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for- ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved lovens § 4.
Det kan lægges til grund, at parterne siden april 2024, i hvert fald frem til efter- året 2024, har praktiseret en 11-3-ordning, og at der herudover har været dagssamvær med F onsdage i ulige uger.
Efter familierettens samlede vurdering af barnets forhold og henset til beskrivelsen Ds nedadgående trivsel, der i det væsentlige ses forbundet med skiftedagene, grundet parternes konfliktniveau, indskrænkes den nuværende samværsordning herefter således, at der fremover skal være samvær mellem F og D fra fredag med afhentning i institutionen til søndag kl. 15.00 med aflevering på parkeringspladsen på Ms bopæl.
Dagssamværet mellem F og D onsdage i ulige uger bibeholdes på vilkår som hidtil, således at der sker afhentning i institutionen om eftermiddagen og aflevering kl. 17.00 på parkeringspladsen på Ms bopæl.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 19 og § 21.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.
Efter en samlet vurdering af bilagsmaterialet i sagen sammenholdt med familierettens indtryk af F, bestemmer familieretten desuden, at der skal gennemføres 6 overvågede samvær af minimum 1 ½ times varighed efter familierettens skøn (mellem 1 ½ time – 3 timer) – i en periode fastsat af familieretshuset – mellem F og D – for at skabet indblik i relationen mellem far og søn.
Der udarbejdes herefter en rapport over observationerne fra samværene, der skal danne grundlag for Familieretshusets vurdering af, om det fortsatte samvær kan øges til en 3-11 ordning, medmindre parterne selv indgår en aftale om samværet.
Der fastsættes ikke for nuværende feriesamvær.
Landsrettens begrundelse
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer og den børnefaglige undersøgelse af 20. maj 2025, tiltræder landsretten, at der mellem parterne er et højt konfliktniveau, men at de begge besidder de fornødne ressourcer til at kunne håndtere den fælles forældremyndighed og understøtte D i hans videre udvikling. Herefter, og af de grunde, som familieretten i øvrigt har anført, finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Landsretten tiltræder endvidere af de af familieretten anførte grunde, at Dl fortsat skal have bopæl hos M, og at han skal have samvær med F i det omfang, som familieretten har besluttet, herunder med seks overvågede samvær af minimum 1½ times varighed efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
Landsretten stadfæster således familierettens dom.
Kommentar:
Dommen var anket af F, der påstod sig tilkendt ene forældremyndighed, subsidiært bopæl og overvåget samvær mellem D og M. Jeg repræsenterede M i landsretten alene, fordi Ms oprindelige advokat ikke havde møderet for landsretten.
Man bør lægge mærke til byrettens begrundelse, hvor dommeren skriver ”familierettens indtryk af F”. Jeg bruger ofte udtrykket ”bevisumiddelbarheden” om det fænomen, hvor retten vurderer ud fra et indtryk af parternes opførsel.
Det problematiske ved en afgørelse som denne er, at sagen med usvigelig sikkerhed vil komme til at fortsætte i en uendelighed, fordi overvågede samvær med rapport er designet til at fortsætte. Det vil ikke give det lille barn ro.
Det bemærkes herudover, at der på tidspunktet for landsretssagens behandling ikke var igangsat de besluttede overvågede samvær.
Viggo Bækgaard
4. juni 2025