Forældremyndigheden over 2 børn på 10 og 12 år tillagt deres stedmor og ikke børnenes biologiske mor efter Fs død, TFA 2023/315 VLD

Forældremyndigheden over 2 børn på 10 og 12 år tillagt deres stedmor og ikke børnenes biologiske mor efter Fs død, TFA 2023/315 VLD

Byrettens begrundelse

Det fremgår af forældreansvarslovens § 15, stk. 2, at dør en forælder, og havde forældrene ved dødsfaldet fælles forældremyndighed, kan andre i forbindelse med dødsfaldet anmode om forældremyndigheden, hvis barnet ved dødsfaldet ikke havde bopæl hos den efterlevende forælder. En afgørelse om forældremyndighed træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens §§ 1,4, 5 og 34.

Retten lægger efter børnesamtalerne til grund, at B1 og B2 har en tryg hverdag hos S, og det fremstår klart af børnesamtalerne, at de ønsker at blive boende hos S. Retten lægger videre til grund, at S har støttet børnene på omsorgsfuld og relevant måde efter børnenes fars død. Retten lægger vægt på, at børnene har en skrøbelig kontakt til M på nuværende tidspunkt, og at der i den seneste periode har været fastsat overvåget samvær.

Efter en samlet vurdering af sagens forhold finder retten, at det vil være bedst for B1 og B2, at S tillægges forældremyndigheden over B1 og B2, jf. forældreansvarslovens § 15, stk. 2, jf. § 4.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, at der kan fastsættes samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos. En afgørelse om samvær træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens §§ 1,4, 5 og 34.

Henset til parternes påstande, børnenes udtalelser og sagens øvrige oplysninger finder retten, at det vil være bedst for børnene, at samværet i en kort periode fortsat er overvåget i Familieretshuset, hvorefter samværet fastsættes til et 2 timers samvær hver anden mandag. Samværet foregår på DOKK1 i Aarhus. Den nærmere fastsættelse fremgår nedenfor.

Landsrettens begrundelse

Spørgsmålet om forældremyndighed

M og F havde fælles forældremyndighed over B1 og B2. Ved forældrenes samlivsophævelse, der efter det oplyste fandt sted i 2016 eller 2017, fik B1 og B2 bopæl hos M, og de havde samvær med F.

Efter sagens oplysninger flyttede B1 og B2 ind hos F og S i slutningen af august 2021. Familieretshuset traf den 5. oktober 2021 afgørelse om, at B1 og B2 skulle have midlertidig bopæl hos deres far, mens sagen om forældremyndighed og bopæl blev behandlet.

F afgik ved døden i … 2022. Sagen om forældremyndighed og bopæl var da endnu ikke færdigbehandlet. S har herefter anmodet om forældremyndigheden over B1 og B2 i medfør af forældreansvarslovens § 15, stk. 2.

Forældreansvarslovens § 15 fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 133 af 16. februar 2016. Af forarbejderne hertil, lovforslag nr. 76 af 9. december 2015, fremgår bl.a., at den efterlevende forælders lovbestemte fortrinsstilling til at have forældremyndigheden udgik, sådan at forældremyndighedsspørgsmålet alene skal afgøres ud fra, hvad der er bedst for barnet. Videre er det anført, at afgørelser efter § 15 skal altid træffes ud fra, hvad der er bedst for det konkrete barn, jf. lovens § 4, og at der efter § 5 skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at det i forældremyndighedssager efter en forælders død fortsat skal indgå som en central del af vurderingen af barnets bedste, at den efterlevendeforælder er barnets eneste tilbageværende forælder.

Afgørelsen efter forældreansvarslovens § 15 , stk. 2, skal således træffes efter, hvad der må anses for bedst for det konkrete barn, jf.  forældreansvarslovens § 1 og § 4.

Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen og Lisbeth Kjærgaard udtaler herefter:

Der er gennemført de overvågede samvær mellem B1 og B2 og M, som familieretten bestemte i dommen, og Familieretshuset har i notatet af 27. februar 2023 redegjort for forløbet heraf.

B1 og B2 har begge vedholdende givet udtryk for, at de ønsker at blive boende hos S. B1 er 12 år, og hun må anses for en moden pige, der til børnesamtalerne har virket ærlig, velovervejet og oprigtig. B2 er 10 år, og det vurderes, at hun giver udtryk for egne ønsker og tanker. B2 har under de overvågede samvær givet udtryk for, at hun ikke har ønsket fysisk kontakt med M.

Det lægges til grund, at B1 og B2 trives hos S, der efter sin forklaring har kendt dem siden 2017, og som siden F’s død har varetaget funktionen som primær omsorgsperson. Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at S harforsøgt at opretholde B1 og B2’s kontakt til M.

Det skal, som anført i forarbejderne til forældreansvarslovens § 15, indgå som en central del af vurderingen af barnets bedste, at den efterlevende forælder er barnets eneste tilbageværende forælder. B1 og B2 har, siden de var helt små og indtil slutningen af august 2021, boet sammen med M, der i denne periode var deres primære omsorgsperson. Der foreligger fra … Skole positive skoleudtalelser fra 2021, og det lægges til grund, at derunder pigernes opvækst hos M ikke før sommeren 2021 har været bekymringer på en måde, som har ført til tiltag fra myndighedernes side. M har under sagen fremstået særdeles påvirket af forløbet og situationen, hvilket i sig selv må antages at have belastet forholdet til B1 og B2.

Efter en samlet vurdering tiltræder vi herefter, at det på nuværende tidspunkt vil være bedst for B1 og B2, at S har forældremyndigheden over dem, jf. forældreansvarslovens § 15 , stk. 2, jf. § 1 og 4.

Vi stemmer derfor for at stadfæste familierettens dom for så vidt angår spørgsmålet om forældremyndighed.

Landsdommer Rasmus Foged udtaler:

B1 og B2 har boet sammen med M, fra de blev født til slutningen af august 2021, mens de kun har boet sammenmed S siden dette tidspunkt. På baggrund af deres slægtskab med M og det markant længere samliv finder jeg, at B1 og B2 som udgangspunkt må antages at have en stærkere tilknytning til M end til S.

Aktuelt trives B1 og B2 med at bo hos S, som de har et trygt og tillidsfuldt forhold til. Efter de foreliggende oplysninger finder jeg grund til at antage, at S’ opdragelsesmetoder er mere hensigtsmæssige end M’s opdragelsesmetoder, men efter indholdet af udtalelserne fra … Skole fra 2021 og sagens oplysninger i øvrigt lægger jeg til grund, at B1 og B2 overordnet set trivedes og var velfungerende, da de boede hos M. Jeg lægger også til grund, at de havde et godt forhold til deres halvbror, D, som de efter indholdet af Familieretshusets notat af 27. februar 2023 må antages at have behov for at se kontinuerligt.

Efter indholdet af børnesamtalerne og notaterne om de overvågede samvær lægger jeg til grund, at B1 og B2’saktuelle utryghed ved M i al væsentlighed relaterer sig til hendes gentagne og uhensigtsmæssige omtale af S og af spørgsmålet om, hvor børnene skal bo, herunder hendes omtale heraf pr. sms. Uanset en flytning tilbage til M vil være en stor omvæltning for B1 og B2, finder jeg herefter ikke grund til at antage, at de ikke igen vil komme til at trives efter en flytning tilbage til M.

Under børnesamtalerne i landsretten gentog B2, at hun ønsker at bo hos S, og B1 gav udtryk for, at hun ikke er klar til at flytte hjem til M lige nu. Under børnesamtalerne i familieretten gav B2 blandt andet udtryk for, at hunikke var bekymret »sammen med sin mor«, og at hun var »spændt på hvordan det bliver og hvem hun skal bo hos«. B1 gav blandt andet udtryk for, at hun »havde det fint«, da hun boede hos mor, og at hun havde »svært at forholde sig til at være andre steder end hos S«.

B1 og B2 er aktuelt 12 og 10 år og havde på tidspunkterne for børnesamtalerne i familieretten og landsretten i mere end 1 år ikke boet hos M. Henset hertil og efter indholdet af børnesamtalerne lægger jeg til grund, at det i den aktuelle situation er svært for B1 og B2 at forholde sig til, hvordan det vil være at flytte tilbage til M. Hertil kommer, at B1 og B2 kan være blevet præget af S’ syn på M, idet S har forklaret, at hun til B1 og B2 har sagt, at hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at de kan blive boende hos hende.

Jeg finder på denne baggrund, at B1 og B2’s udtalelser under børnesamtalerne om, hvor de foretrækker at bo, ikke skal tillægges så stor betydning, at forældremyndigheden ikke kan blive hos deres eneste tilbageværende forælder.

Særligt vedrørende B1 bemærker jeg, at hun under børnesamtalen i landsretten gav udtryk for, at hun savner sin mor, og at hun tænker på hende hver dag. Dette er til dels bekræftet af S’ forklaring, efter hvilken jeg også lægger til grund, at B1 er tynget af skyldfølelse over at have været årsag til sagens opstart i 2021.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvor jeg tillægger slægtskabet med M betydelig vægt, finder jeg herefter, at det vil være bedst for B1 og B2, at forældremyndigheden forbliver hos M jf. forældreansvarslovens § 15 , stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1 og 4.

Jeg stemmer derfor for at tage M’s påstand om frifindelse til følge for så vidt angår spørgsmålet om forældremyndighed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og familierettens afgørelse om, at forældremyndigheden tillægges S, stadfæstes herefter.

Spørgsmålet om samvær

Efter forældreansvarslovens § 19 , stk. 1, skal barnets forbindelse med forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til sine forældre, jf. herved lovens § 4.

Landsretten finder i overensstemmelse med udgangspunktet, at det er bedst for B1 og B2, at de har samvær med M. Efter en samlet vurdering, herunder henset til den begrænsede kontakt, der har været mellem B1 og B2og M siden august 2021, og forløbet heraf finder landsretten, at samværet som en opstart bør fastsættes, således at M har samvær med B1 og B2 mandag i lige uger fra kl. 16.00 til kl. 18.00. Afhentning og aflevering foregår på Dokk1 i Aarhus.

Parterne må i øvrigt rette henvendelse til Familieretshuset med henblik på en vurdering af spørgsmålet om samvær fremadrettet, herunder feriesamvær, hvis det ikke er muligt at nå frem til en aftale om samvær i videreomfang og vilkårene herfor.

Resultat:

Forældremyndigheden over B1, født … 2010, og B2, født … 2012, tillægges S.

B1 og B2 skal have samvær med M mandag i lige uger fra kl. 16.00 til kl. 18.00. Afhentning og aflevering foregår på Dokk1 i Aarhus.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Kommentar.

Det er heldigvis en ganske usædvanlig situation. Man skal læse hele dommen for dybere forståelse af problemstillingerne. Her er det nok mest vigtigt at understrege, at ikke alting er givet på forhånd.

Det er endvidere interessant at notere, at det er en landsretsdom med dissens. For mig er det også fagligt interessant, at det er den konstituerede dommer, som afgiver dissens. Det oplever man ikke så tit, om end det bestemt er sket før. Jeg kunne godt forestille mig, at en sag som denne kommer til at ende i Højesteret.

Det bemærkes særligt, at man undervejs havde en juridisk diskussion om, hvorvidt S overhovedet kunne anmode om forældremyndigheden efter forældreansvarslovens § 15, stk. 2.

Landsrettens begrundelse i en kendelse undervejs var denne:

Efter sagens oplysninger har B1 og B2 opholdt sig hos deres nu afdøde far, F, og S fra august/september 2021.De havde forud herfor boet hos deres mor.

Familieretshuset traf den 5. oktober 2021 afgørelse om, at B1 og B2 skulle have midlertidig bopæl hos deres far, mens sagen om forældremyndighed og bopæl blev behandlet. Den 21. januar 2022 traf Familieretshuset afgørelse om, at den midlertidige afgørelse om bopæl af 5. oktober 2021 ikke ændredes. Samtidig fastsatte Familieretshuset midlertidigt overvågede samvær mellem B1 og B2 og deres mor. De overvågede samvær fandt sted i perioden 23. marts – 9. juni 2022.

B1 og B2 boede i overensstemmelse med den midlertidige afgørelse hos deres far, da han … 2022 afgik veddøden, og S ansøgte den 20. juni 2022 Familieretshuset om forældremyndigheden over B1 og B2.

Under disse omstændigheder kan B1 og B2 ikke anses for at have haft bopæl hos deres mor, M, ved F’s dødsfald. S har herefter i forbindelse med dødsfaldet kunnet anmode om forældremyndigheden efter forældreansvarslovens § 15 , stk. 2. Det af M anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten tager derfor S’ påstand til følge, således at ankesagen fremmes.”

Alt i alt en meget usædvanlig sag.

Viggo Bækgaardnovember 2023

  1. november 2023