Familieretten generelt.
Når Familieretshuset afslutter en sag, fremsendes sagen til Familieretten ved den byret, hvor barnet har bopæl.
I Familieretten har man fået en kort vejledning om muligheden for at få fri proces, ligesom Familieretten sender besked til retten om, hvilke advokater der eventuelt repræsenterer parterne. Det medvirker til at forkorte processen, hvis retten allerede fra starten får besked om advokaterne, så korrespondancen kan foregå direkte til de pågældende.
Når Familieretten har har modtaget sagen, bliver den oprettet på “minretssag.dk”.
Familieretten vil typisk afholde et telefonmøde med parternes advokater for at tilrettelægge, efter hvilken model, sagen skalbehandles i Familieretten.
Det følgende er copy-paste af den vejledning, der findes på domstol.dk om sagens gang i byretten.
Byretterne kan behandle sager om forældreansvar og om børns bopæl på 4 forskellige måder.
Forældrenes ønsker og behov indgår i rettens valg af behandlingsmåde. De 4 måder er beskrevet som A, B, C og D.
Børnesamtalen foregår i alle situationer på samme måde. Hvis barnet er 6-7 år eller derover vil retten som regel gerne træffe barnet og inviterer det til en samtale. Til en børnesamtale deltager sagens dommer og den børnesagkyndige psykolog sammen med barnet. Forældrene eller advokaterne deltager ikke. Samtalen foregår i et mødelokale i retsbygningen. Den børnesagkyndige skriver et notat om samtalen. Notatet sendes til forældre og advokater.
A. Forløb med flere møder
Dette forløb er særligt velegnet, hvis flere drøftelser over længere tid kan løse op for familiens konflikt. Hvis forældrene kan få gavn af drøftelser med en børnesagkyndig, rummer forløbet mulighed herfor. Forløbet kan åbne for en prøveperiode, der kan hjælpe forældrene med at finde en varig løsning.
Retten indkalder forældrene til et møde, hvor en dommer og en børnesagkyndig psykolog deltager. Har forældrene advokater, deltager advokaterne i mødet. Mødet holdes i et almindeligt mødelokale i retsbygningen.
Under mødet stiller den børnesagkyndige spørgsmål til forældrene om deres forhold og om barnets forhold. Forældrene får mulighed for at fortælle om deres oplevelse af konflikten. Forældrene kan give et bud på, hvordan de mener, at konflikten kan løses. Advokaterne og dommeren kan stille supplerende spørgsmål.
Formålet med mødet er at finde en løsning, der kan fungere, og som er bedst muligt for barnet. Forældrene kan drøfte forskellige løsningsmuligheder. Den børnesagkyndige kan ud fra forældrenes oplysninger rådgive forældrene om barnets behov. Dommeren kan vælge at komme med et forslag til en løsning.
Hvis forældrene ikke finder en løsning under det første møde, kan retten indkalde til et nyt møde.
Inden det nye møde kan retten beslutte at holde en børnesamtale.
Forældrene kan aftale, at de i en prøveperiode skal forsøge en bestemt ordning, f.eks. om samvær.
I nogle tilfælde kan dommeren beslutte, at retten inden næste møde skaffer flere oplysninger om barnet. Det kan f.eks. være en udtalelse fra børnehaven eller skolen. Der kan også være behov for, at den børnesagkyndige laver en observationsrapport eller udarbejder en børnesagkyndig erklæring.
Under næste møde gennemgår den børnesagkyndige de nye oplysninger. Den børnesagkyndige drøfter igen muligheden for at finde en løsning med forældrene. Hvis konflikten ikke løses, afsluttes mødet, og forældrene går med dommeren og eventuelle advokater til en retssal. Det markerer, at forligsdrøftelserne er afsluttet, og at en traditionel retssagsbehandling nu gennemføres i form af en hovedforhandling. Den børnesagkyndige deltager ikke i hovedforhandlingen. Efter hovedforhandling afsiger retten normalt med en dom.
Vurderer dommeren allerede under første møde, at der ikke er mulighed for at finde en løsning, fastsætter retten straks et tidspunkt for en eventuel børnesamtale og hovedforhandling.
B. Møde, børnesamtale og hovedforhandling samme dag
Denne fremgangsmåde er navnlig velegnet, hvis forældrene ønsker en samlet og koncentreret behandling af sagen, og hvis der skal holdes en samtale med barnet.
Retten indkalder forældrene til et møde i en retssal, hvor dommeren, en børnesagkyndig psykolog og forældrenes eventuelle advokater deltager.
Forældrene fortæller om baggrunden for sagen og afgiver forklaring.
Retten har på forhånd aftalt tidspunktet for en børnesamtale med forældrene. Barnet bliver fulgt til retten af en anden person, som barnet er tryg ved. Dommeren og den børnesagkyndige forlader retssalen for at tale med barnet i et mødelokale. Forældrene og deres eventuelle advokater bliver i retssalen imens.
Efter samtalen vender dommeren og den børnesagkyndige tilbage til retssalen, hvor mødet fortsætter. Den børnesagkyndige fortæller om hovedindholdet af samtalen og indtrykket af barnet. Dommeren og den børnesagkyndige undersøger mulighederne for at finde en løsning.
Hvis konflikten ikke løses, fortsætter mødet som en hovedforhandling. Den børnesagkyndige deltager ikke i hovedforhandlingen og forlader derfor retssalen. Forældrene eller deres advokater får herefter mulighed for at redegøre for deres opfattelse af sagen. Efter hovedforhandling afsiger retten normalt en dom.
Dommeren kan beslutte at udsætte sagen, hvis der er behov for flere oplysninger om barnet. Når de nye oplysninger er modtaget, får forældrene og deres advokater mulighed for skriftligt at redegøre for deres synspunkter, inden dommeren træffer en afgørelse.
C. Hovedforhandling med det samme
Denne fremgangsmåde anvendes navnlig, hvis forældrene ikke ønsker at deltage i flere drøftelser om deres konflikter, eller hvis den ene forælder ikke har en fast bopæl eller har alvorlige, personlige problemer.
Retten indkalder straks forældrene og deres eventuelle advokater til en hovedforhandling, der foregår i en retssal. Normalt deltager en børnesagkyndig psykolog ikke.
Forældrene fortæller om baggrunden for sagen og afgiver forklaring.
En børnesamtale kan holdes før eller efter hovedforhandlingen samme dag eller på et senere tidspunkt.
Når forældrene eller deres advokater har redegjort for deres opfattelse af sagen, kan dommeren komme med et forslag til en løsning.
Hvis konflikten ikke løses, slutter sagen med en dom.
Dommeren kan beslutte at udsætte sagen, hvis der er behov for flere oplysninger om barnet. Når de nye oplysninger er modtaget, får forældrene og deres advokater mulighed for skriftligt at redegøre for deres synspunkter, inden dommeren træffer en afgørelse.
D. Retsmægling.
Retsmægling er særlig velegnet, hvis forældrene på forhånd ved, at de ønsker at finde en løsning sammen. Hvis konflikten reelt drejer sig om andre spørgsmål end forældremyndighed og bopæl, er retsmægling en også velegnet måde at behandle sagen på. Det kan for eksempel være konflikter om samvær, økonomiske forhold eller forældrenes indbyrdes kommunikation.
Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikten på. Forældrene skal derfor være enige om at deltage i retsmægling.
Retsmægleren er enten en advokat eller en dommer. Statskassen betaler udgiften til en advokatretsmægler.
Retsmægleren indkalder forældrene til et møde. Retsmægleren hjælper forældrene med at finde frem til de egentlige årsager til konflikten. Retsmægleren hjælper begge forældre med at forstå sine egne og den anden forælders synspunkter. Retsmægleren træffer ikke afgørelse i sagen.
Inden retsmæglingen kan en anden dommer og en børnesagkyndig holde en børnesamtale.
Der er mulighed for, at en børnesagkyndig deltager i retsmæglingen.
…
Fremgangsmåden vælges typisk i det telefonmøde, der starter sagen i Familieretten.
Selv om sagen er forberedt af Familieretshuset , må det formodes, at parterne har behov for at udfærdige processkrifter til brug for Familierettens behandling af sagen. Denne artikel skrives på et tidspunkt, hvor det nye system (2019) ikke er afprøvet i praksis.
Et processkrift er et dokument, hvor parternes advokater nedlægger påstande og kommer med en kort beskrivelse af sagen, som den tager sig ud fra den pågældende forælders side. En “påstand” i retten udtrykker det resultat, som dommeren skal nå frem til. Det kan være, at forælderen skal have forældremyndigheden alene, eller at bopælen skal placeres hos den pågældende forælder.
Beskrivelsen af sagen behøver ikke at være lang. Typisk skriver jeg i processkriftet nogle faktuelle oplysninger om parterne. Det kan for eksempel være kort om deres arbejdsmæssige situation og en kort beskrivelse af de børn, som sagen handler om. Hvis der er andre børn involverede i familien, bør de også omtales.
Processkriftet afsluttes med såkaldte anbringender, som er de juridiske argumenter for det resultat, som man mener, at retten skal nå frem til.
Endvidere skal man sammen med processkriftet fremsende de bilag, som man finder relevant for dommerens bedømmelse af sagen. Bilag er en kilde til stor uenighed både blandt dommere advokater men især mellem advokaten og den part, som vedkommende repræsenterer.
Sagens parter (forældrene) tænker næsten altid, at alt er relevant og må fremlægges “som bevis”. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Langt det meste af det, som forældrene vil have med, er helt uden betydning for sagens resultat. Advokaterne vil derfor typisk have så lidt med som muligt for ikke at drukne sagen i unødvendige oplysninger, der kan blive opfattet som udtryk for kværulanteri.
Endelig er det en god ide at skrive i processkriftet, hvis man for eksempel mener, at der bør gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse eller foretages andre relevante undersøgelser eller forespørgsler. Så ved dommeren på forhånd, at i al fald en af parterne mener, at det kan være relevant.
Hovedforhandlingen.
Hovedforhandlingen er et relativt nyt ord for det “egentlige” retsmøde i sagen. Retsmødet foregår i en helt traditionel retssal, som de har set ud i vist nærmest flere hundrede år.
Billedet viser en standardretssals indretning indviet i juli 2014. Retssagens persongalleri er i dette rum under hovedforhandlingen. Ved skranken i midten sidder dommeren. Der er en dommer i byretten. Dommeren bærer en mørkegrå kåbe. Ved de to borde, som står vinkelret på skranken sidder parterne og deres advokater. I retssagen sidder advokaterne nærmest dommeren. Til højre (som du ser billedet) sidder sagsøgeren og dennes advokat. Sagsøgeren er den, som først har bedt om, at sagen kommer for retten. Til venstre sidder så den anden forælder (sagsøgte) og dennes advokat.
Retsmødet starter med, at dommeren konstaterer, hvem der er mødt. I forældreansvarssager går man herefter over til “afhøring” af parterne. Den, som skal afhøres, sidder ved pulten i midten, mens afhøringen foregår.
Dommeren indleder afhøringen med at konstatere, at det er frivilligt at afgive forklaring, men at man skal tale sandt. Det er strafbart at lyve i retten!
Først bliver “sagsøgeren” afhørt af sin egen advokat. Bagefter får modpartens advokat lejlighed til at stille spørgsmål.
Der er meget stor forskel på, hvordan advokater afhører i retten. Der er ikke nogen fremgangsmåde, som er mere rigtig end andre. Men det kan være både morsomt og ubehageligt at registrere forskellene. Man har i praksis omkring 3 kvarter pr. part til afhøringer. Det er ikke meget, selv om det lige umiddelbart kan lyde som fin tid. Derfor er det uhyre vigtigt, at advokaten har haft en lang og grundig samtale med sin klient på forhånd, så advokaten ved, hvor der med fornuft skal sættes ind.
Du skal tænke på, at dommeren alene kender din sag fra de papirer, der er fremlagt i sagen. Det er processkrifterne og bilagene samt eventuelt notatet fra et møde i Familieretshuset.
Dommeren skal med andre ord på en halv time til tre kvarter danne sig et indtryk af dig, dine børn og dine børns anden forælder. Jeg sammenligner det med et interview til fjernsynet, hvor du på kort tid skal danne dig et indtryk af en person. Din advokat er derfor en slags journalist, som skal formidle din historie til dommeren, så han eller hun kan danne sig et indtryk af, hvor dine børn vil få det bedst.
Ja – det er svært. Både for dig og for din advokat. Du er nødt til at stole på din advokats “taktik” og fremgangsmåde. De fleste familieretsadvokater er gode til at få det væsentlige frem.
I mit billede er det advokatens allervigtigste opgave at få dig gjort tryg i de uvante omgivelser, så du har en mulighed for at få vist dommeren den person, du er, og som sikkert er den, som barnet vil have det bedst med at bo hos.
Selv bruger jeg ikke så mange kræfter på at spørge den anden forælder ud om detaljer. Jeg kan jo alligevel sjældent konstatere, om parten taler sandt eller fordrejer virkeligheden. En bare nogenlunde velfungerende forælder vil kunne glide af på de fleste spørgsmål og bilde dommeren det mest utrolige ind.
Nogen advokater er meget direkte og til tider ubehøvlede, når de afhører den forælder, som er advokatens modpart. Det er efter min bedømmelse en dum advokattaktik, men det virker tilsyneladende godt for den klient, som vedkommende repræsenterer. Mange kan godt lide, at advokaten forsøger at “tvære modparten”. Oftest virker det stik imod hensigten.
Det generelle råd er, at du kan svare åbent på din egen advokats spørgsmål helt uden problemer. Vedkommende vil hurtigt kunne stoppe dig, hvis du bevæger dig ud i noget uklogt. Derimod skal du som hovedregel bare svare kort og præcist på den anden advokats spørgsmål.
Procedure.
Når afhøringerne er færdige, vil advokaterne få mulighed for at holde en såkaldt procedure, hvor advokaten redegør for, hvorfor sagen efter hans klients opfattelse skal falde ud til, at klienten får forældremyndigheden eller bopælen.
Mange dommere og advokater har den opfattelse, at man ikke skal procedere i en forældreansvarssag. Begrundelsen for det synspunkt er, at det kan medvirke til at grave unødvendige grøfter, som kan påvirke det efterfølgende samarbejde.
Jeg er enig i, at man ikke skal grave unødige grøfter. Man skal således ikke svine den anden forælder til men først og fremmest fremhæve egen klients fordele i relation til de spørgsmål, der skal tages stilling til.
Men man står altså ikke i retten for sjov. På det tidspunkt, hvor man er i retten, har Familieretshuset forsøgt at vride en aftale ud af parterne uden held. Det kan ikke være rigtigt, at dommeren ikke skal høre de egentlige grunde til, at forældrene mener, at dommen skal falde ud til fordel for dem. Grøfterne bliver sjældent dybere af en advokats procedure i sig selv. Jeg vil gå så vidt som til at påstå, at det aldrig er sket.
Det kan sagtens være, at dommeren gennem bilagene og forklaringerne har dannet sig endda det rigtige indtryk af sagen og derfor godt vil kunne træffe afgørelse på det grundlag. Det er ikke altid tilfældet, selv om jeg er sikker på, at de fleste dommere over et glas rødvin vil hævde, at de ikke bliver overbevist af advokatens guldkorn i proceduren – eller i al fald sjældent bliver det.
For parten kan det til gengæld være vigtigt at opleve, at dommeren inden afgørelsen har fået en saltvandsindsprøjtning med gode argumenter.
For mig er det også en sandhed, at de væsentlige pointer, der skal føre til det rigtige resultat, kommer frem i advokatens procedure. Dommere er så fokuserede på det, der fungerer mellem parterne, at de for mig at se godt kan overse det, der gør den lille men afgørende forskel.
Inddragelse af barnet.
Ved afslutningen af retsmødet og ofte før proceduren, opstår spørgsmålet om, hvordan barnets perspektiv skal inddrages i sagen. Ofte skal dommeren have en samtale med barnet, hvis det har nået den alder, hvor det er nødvendigt, og hvis ikke barnet er hørt i Familieretshuset. For mindre børn kan det være, at dommeren vil indhente en udtalelse fra daginstitution, dagpleje, skole, SFO eller andre. I så fald vil sagen måske blive udsat på disse tiltag.
Hvis retten tager en samtale med barnet, vil der typisk komme et notat fra denne samtale. Ofte vil sagen blive optaget til dom, efter at parternes advokater har haft lejlighed til at kommentere samtalen. I andre tilfælde, afholdes der et nyt retsmøde, hvor parterne kan afgive en supplerende forklaring, og hvor advokaterne kan komme med den afsluttende procedure.
Dommen.
I mange tilfælde vil sagen blive optaget til dom i retsmødet på den måde, at parterne får at vide, hvornår der afsiges dom. Domsafsigelsen er uformel. Advokaterne ringer typisk til retten på domstidspunktet og får resultatet. Kort derefter får advokaterne den trykte dom med rettens begrundelse for resultatet (præmisser).
Viggo Bækgaard
advokat (H), mediator
Formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær
opdateret 31. marts 2019