Aktindsigt, partshøring, notatpligt, bisidder eller partsrepræsentant (advokat).
Inden jeg om lidt fortæller dig mere om, hvordan møderne i Familieretshuset egentlig foregår, er det vigtigt, at du har en vis forståelse for de mere formelle forhold i Familieretshuset.
Administrative myndigheder skal følge nogle grundlæggende principper, der fremgår af forvaltningsloven. De fleste af disse regler forekommer ved nærmere eftertanke de fleste som værende naturlige.
Partsaktindsigt.
Det er indlysende, at vi ikke kan have hemmelig retspleje i et retssamfund som det danske. Du har derfor som part i en sag ret til at vide, hvad myndigheden har liggende i sagen, som skal danne baggrund for myndighedens afgørelse. Derfor har man som part aktindsigt i al materialet i sagen. Partens aktindsigt fremgår af forvaltningslovens § 9.
Ønsker du aktindsigt i din sag, skal du blot skrive til Familieretshuset, at du ønsker aktindsigt. Det er ikke mit råd, at man ubetinget altid skal overdænge Familieretshuset med anmodning om aktindsigt. Husk på, at det også generelt er medvirkende til at trække sagerne ud.
I sager, som har strakt sig over flere år, kan det være tilstrækkeligt at bede om aktindsigt i materiale, der er indgået efter en bestemt dato.
Partshøring.
Partshøringen hører logisk sammen med reglerne om aktindsigt. Princippet er, at du som part har krav på at kende det materiale, som myndigheden skal træffe sin afgørelse på baggrund af. Desuden skal du selvfølgelig have lejlighed til at give din mening til kende om materiale. Materialet kan være alle mulige oplysninger, der måtte være kommet ind til Statsforvaltningen eller de argumenter, som den anden part har fremført til støtte for sit standpunkt.
Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens § 19 ff. Der er en række undtagelser fra hovedreglen om partshøring, der har til formål at fremme sagen så meget som muligt, så man undgår at trække tiden ud med uendelige udvekslinger af i virkeligheden ligegyldige informationer.
Et af de helt store praktiske problemer i disse sager er nemlig, at det som almindelig forælder kan være rigtig svært at vurdere, hvad der er relevant. Parterne tænker typisk, at selv den mindste lille detalje er relevant. Det er ikke tilfældet.
Notatpligt.
Hver eneste gang, en sagsbehandler taler med en part eller i øvrigt modtager oplysninger i sagen, skal pågældende skrive et notat om det til sagen. Det fremgår af offentlighedslovens § 13. Notatpligten hænger fint sammen med de øvrige retssikkerhedsgarantier, som jeg har nævnt her. Begrundelsen for sådan en regel er den samme som for de øvrige regler, at vi ikke kan have “hemmelig retspleje” i et retssamfund.
Du kan altså ikke ringe til sagsbehandleren og sige noget i retning af “ikke mine ord igen, men du skal lige vide…….” Det kunne være rigtig fristende. En sagsbehandler er jo kun et menneske, og det kunne jo være, at han/hun ville lagre en useriøs besked ubevidst. Den risiko minimeres forhåbentlig med notatpligtreglen.
Udtalelsesret.
Du har som part efter forvaltningslovens § 21 på ethvert tidspunkt ret til at forlange, at afgørelsen udsættes, indtil du har haft lejlighed til at udtale dig i sagen. Da den ret også kan misbruges og til tider bliver det, er der også undtagelser fra den regel. Men det er undtagelsesfrit, at du har ret til på et tidspunkt at udtale dig i sagen.
I en retssag har parterne typisk ret til hver to indlæg. Samme begrænsning gælder ikke i sagsbehandlingen i Statsforvaltningen. Også af den grund kan sagerne trække unødigt ud, idet Statsforvaltningen ikke altid er hurtige og konsekvente med hensyn til at meddele, hvornår sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst.
Bisidder eller partsrepræsentant (advokat).
Et sidste emne i dette kapitel om de mere formelle ting er, at du altid har ret til at tage en person med til mødet i Familieretshuset.
Efter min personlige opfattelse, bør man næsten undagelsesfrit tage en ekstra person med. En sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær betyder uendeligt meget for dig. I den situation, du lige står i, kan du måske ikke helt skille fornuft og følelse. Parterne ved lige, hvilken knap de skal trykke på for at fremkalde reaktioner fra den anden.
Kort og godt kan det være rigtig svært at håndtere situationen. Bagefter kan du ikke huske det halve af, hvad der er sagt.
Det følger af forvaltningslovens § 8, at en part har ret til at have en bisidder eller partsrepræsentant med til mødet. Forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant er lidt flydende i selve loven og i samværsvejledningen.
En bisidder er typisk en ikke-fagperson, som parten har med som ekstra ører og øjne. Der er ingen regler for, hvem der kan optræde som bisidder. Rigtig mange tager en god ven eller veninde med. Partens søskende eller forældre ses også ret hyppigt. Udgangspunktet er som nævnt, at man har ret til at tage en bisidder med. Men der kan selvfølgelig være omstændigheder, som gør, at en konkret bisidder ikke vil kunne deltage i al fald i et møde, hvor begge parter deltager. Hvis en part protesterer mod den andens bisidders tilstedeværelse, vil Statsforvaltningen som udgangspunkt træffe afgørelse. Ofte bliver resultatet så, at mødet opdeles, så Statsforvaltningen har møde med parterne adskilt. Det er en uheldig løsning, da et af formålene med mødet jo trods alt også er at finde ud af, om der er et forligspotentiale mellem parterne.
Det er mit råd, at man ikke medtager den nye kæreste som bisidder. For et par år siden skrev jeg en artikel om bisiddere i forbindelse med, at en forælder forsøgte at tage et voksent barn med som bisidder.
En bisidders rolle under mødet er alene at være ekstra øjne og ører. Bisidderen må som udgangspunkt ikke blande sig i mødet eller tage ordet. Der vil være mulighed for under mødet at holde en pause, hvor man kan tale med sin bisidder om mulighederne.
I praksis har jeg ofte deltaget i møder, hvor den konkrete bisidder faktisk har fået lov også uden protest fra mig til at komme til orde. Afgørende i den sammenhæng er, om bisidderen deltager konstruktivt som bisidder eller forsøger at være en slags “vidne i rummet”. Det sidste er uacceptabelt.
En partsrepræsentant, der typisk er en advokat, har derimod ret til at udtale sig på mødet som supplement til og på vegne parten. Der er alligevel stor forskel på at have advokat med til et møde i Statsforvaltningen og i retten. I Familieretshuset er advokaten mere tilbagetrukket, idet det i betydelig grad er parterne selv, som i samtale med enten juristen eller den børnesagkyndige skal forklare sine synspunkter.
Forskellen på bisidder og partsrepræsentant er ikke defineret præcist i loven. Den beror derfor på en konkret afgrænsning. I Statsforvaltningen har skillelinjen i praksis været “familie og venner” som bisiddere, der nærmest ikke må rokke med et øre, og “advokater”, der har et langt større spillerum. Den juridiske grænse er mere flydende. I dag er der professionelle, der optræder som partsrepræsentanter mod betaling. De vil næppe kunne afvises.
Der er ikke mulighed for at få fri proces til advokatbistand under en sag i Familieretshuset. Man skal derfor typisk betale en ret høj timepris for at have advokaten med. Jeg synes, at man skal vurdere meget nøje, om man føler behov for at have advokat med. Vælg dine omkostninger med omhu.
Der er et par situationer, hvor jeg bestemt oplever det som en god ide at have advokat med. Hvis man generelt føler sig meget underlegen i forhold til den anden part, kan det være en god ide at have en med, som kan sikre, at balancen i rummet opretholdes. Det er beklageligt at måtte sige, at selv om juristerne i Familieretshuset netop skulle sikre det, kikser det ofte. Hvis man ved med sig selv, at temperamentet kan løbe af med en, kan det bestemt også være klogt at have en advokat med, som kan dæmpe gemyttet.
Desværre ved man ikke på forhånd, hvem man skal til møde med i Familieretshuset. Der er nemlig sagsbehandlere, hvor jeg vil sige, at det næsten aldrig er nødvendigt at have advokat med, fordi vedkommende faktisk kan håndtere sin opgave perfekt. Andre ved man det modsatte om.