Sag om forældremyndighed og bopæl kunne behandles i Danmark, TFA 2017/303 ØLD

Sag om forældremyndighed og bopæl kunne behandles i Danmark, TFA 2017/303 ØLD

byrettens begrundelse:

Det fremgår af det oplyste blandt andet, at parterne har boet i udlandet i flere år sammen med deres børn. De har senest haft bopæl i [arabisk land], hvor M fortsatte bopælen sammen med børnene, efter at parternes samliv ophørte.

Det fremgår endvidere, at F i sommeren 2016 under samvær med børnene tilmeldte børnenes adresse hos sig i Holbæk og indmeldte dem i en skole i området uden M’s samtykke. M har herefter bragt børnene til [arabisk land], og Statsforvaltningen har truffet afgørelse om at give hende den midlertidige forældremyndighed. De ændringer af børnenes forhold, som F foretog uden samtykke fra M, er af hende betegnet som en ulovlig tilbageholdelse i Danmark.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og omstændighederne i sagen finder retten ikke grundlag for, at sagen kan behandles i Danmark efter reglerne i retsplejelovens § 448 f.

Der henvises til, at børnene ikke har bopæl i Danmark, og at børnenes ophold i Danmark sammen med F under deres samvær i en kort periode i sommeren 2016 ikke kan anses for at have medført en reel ændring af børnenes bopæl i [arabisk land]. Børnene har bopæl i [arabisk land] og befinder sig der. De har i længere tid haft deres tilknytning til [arabisk land], hvor de går i skole.

Den omstændighed, at sagen har været behandlet i Statsforvaltningen, da børnene i en kort periode havde ophold i Danmark sammen med F, ses ikke at kunne føre til et andet resultat.

Landsrettens begrundelse

Der er ikke indgået en overenskomst mellem Danmark og [arabisk land] om international kompetence i forældremyndighedssager, hvorfor spørgsmålet om danske domstoles kompetence i denne sag skal afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 448 f, stk. 1-3, jf. bestemmelsens stk. 4.

M har gjort gældende, at domstolene har kompetence til at behandle sagen i medfør af retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, og stk. 3, nr. 2

Det følger af retsplejelovens § 448 f, stk. 1-3, og forarbejderne hertil, at det er forholdene på tidspunktet for Statsforvaltningens modtagelse af en sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed, der er afgørende for, om danske domstole har kompetence til at behandle sagen. Den foreliggende sag er fremsendt til Statsforvaltningen ved brev af 18. august 2016 fra M’s advokat, hvorfor sagen må anses for modtaget i Statsforvaltningen den efterfølgende dag.

Efter parternes forklaringer lægges det til grund, at de tre drenge B1, B2 og B3 alle er født i Canada, at de er både danske og canadiske statsborgere, og at de i hele deres levetid kun har opholdt sig i Danmark i nogle måneder om året i forbindelse med ferier. Familien har senest i en årrække boet i [arabisk land], hvor børnene også har gået i skole. Det lægges endvidere til grund, at børnene opholdt sig hos deres bedsteforældre i Danmark i juni måned 2016, og at de derefter opholdt sig hos F på dennes bopæl i Holbæk, hvilken adresse de samtidig blev tilmeldt i folkeregisteret. Børnene begyndte i skole i Holbæk i august 2016. Den 5. september 2016 blev de hentet af M, og de opholdt sig derefter hos hende et sted i Danmark frem til udrejsen den 11. oktober 2016. Det må efter M’s forklaring lægges til grund, at der ikke i sommeren 2016 var enighed mellem parterne om, at børnene skulle bosætte sig i Danmark hos F.

Landsretten tiltræder under disse omstændigheder, at børnene på tidspunktet for Statsforvaltningens modtagelse af sagen i august 2016 ikke havde bopæl i Danmark. Det følger heraf, at domstolene ikke har international kompetence til at behandle forældremyndighedssagen i medfør af retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 2.
Også vurderingen efter retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 5, skal foretages efter forholdene på tidspunktet for Statsforvaltningens modtagelse af sagen om ophævelse af den fælles forældremyndighed, det vil sige den 19. august 2016. På dette tidspunkt holdt F børnene hos sig i Danmark mod M’s vilje, uanset at parterne havde fælles forældremyndighed, og sagen er indbragt af M med påstand om, at danske myndigheder har kompetence, mens F har påstået, at dette ikke er tilfældet. På denne baggrund, og under hensyn til, at det ikke kan lægges til grund, at en afgørelse om forældremyndighed truffet af myndighederne i [arabisk land] vil blive anerkendt og fuldbyrdet her i landet, jf. retsplejelovens § 223 a, finder landsretten, at betingelserne efter retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 5, må anses for opfyldt, således at domstolene har international kompetence til at behandle forældremyndighedssagen.

Landsretten tager herefter M’s påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten