Principafgørelse om kontaktbevarende samvær og standardiseret minimumssamvær. Retsinformation og TFA 2017/59

Principafgørelse om kontaktbevarende samvær og standardiseret minimumssamvær.
Retsinformation og TFA 2017/59

Når forældre ikke bor sammen, kan de aftale samvær mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor hos (samværsforælder). Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan samværsforælderen søge om samvær i Statsforvaltningen.
Medmindre samværsforælderen oplyser, at denne ikke ønsker midlertidigt kontaktbevarende samvær, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.
For at kunne fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær skal to betingelser være opfyldt.
Den ene betingelse er, at samværet enten lige er ophævet, eller der indtil for nylig har været samvær mellem barnet og samværsforælderen efter en aftale mellem forældrene, som ikke kan tvangsfuldbyrdes.
Den anden betingelse er, at der ikke er begrundet tvivl om, at det er bedst for barnet, at der er en løbende kontakt med samværsforælder, som barnet hidtil har haft en jævnlig kontakt med.
Hvis de to betingelser er opfyldt, fastsætter Statsforvaltningen et løbende standardiseret minimums-samvær, der følger barnets alder. Det standardiserede midlertidige kontaktbevarende samvær kan kun fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Oplysninger om børns behov for middagslur, eftermiddagsmad og samværsforælderens arbejde anser Ankestyrelsen ikke som særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af det standardiserede samvær.
Muligheden for at fravige det standardiserede samvær skal efter Ankestyrelsens vurdering fortolkes restriktivt. Vi lægger ved denne vurdering vægt på, at der er tale om en midlertidig afgørelse, som skal træffes hurtigt for at sikre kontakten mellem barnet og forælderen i en overgangsperiode, og at sagsbehandlingen fortsætter umiddelbart efter afgørelsen, hvor parternes synspunkter kan blive inddraget og undersøgt nærmere inden den endelige afgørelse.
De konkrete sager
I sag 1 havde samværsforælder søgt om midlertidigt kontaktbevarende samvær, og Statsforvaltningen havde fastsat midlertidigt kontaktbevarende samvær i lige uger om lørdagen fra kl. 10 til kl. 17 og i ulige uger om torsdagen fra kl. 12 til kl. 14. Statsforvaltningen havde anvendt den standardard, der gælder for børn fra 1 til 3 år. Statsforvaltningen havde dog fraveget standarden for så vidt angår tidspunktet for hverdagssamværet, idet Statsforvaltningen havde ændret tidspunktet om torsdagen fra kl. 16-18 til kl. 12-14.
I sag 2 havde samværsforælder søgt om midlertidigt kontaktbevarende samvær, og Statsforvaltningen havde afslået at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær. Statsforvaltningen havde i stedet fastsat midlertidig samvær hver lørdag kl. 9 til kl. 11 og hver onsdag kl. 16 til kl. 18.
Ankestyrelsen vurderede i begge sager, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær mellem børnene og samværsforælderen var opfyldt.
Vi lagde i begge sager vægt på, at der inden ansøgningen om samvær havde været samvær mellem børnene og samværsforælder efter en aftale, som ikke kunne tvangsfuldbyrdes. Vi lagde også vægt på, at der ikke var oplysninger i sagerne, der skabte begrundet tvivl om, at det ville være bedst for børnene at fastsætte samvær for at bevare kontakten til samværsforælder.
Bopælsforælderens oplysninger om, at samværsforælderen blandt andet aldrig havde været alene med barnet mere end højst 2,5 time, og at samværsforælder ikke kunne varetage børnenes behov og tolke deres signaler, skabte ikke begrundet tvivl om, at midlertidigt kontaktbevarende samvær var bedst for børnene.
Ankestyrelsen vurderede i begge sager, at der skulle fastsættes det standardiserede midlertidige kontaktbevarende samvær.
Vi lagde i begge sager vægt på, at en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær skal træffes hurtigt, og at det skal undgås, at sagsbehandlingen trækker ud på grund af detaljerede drøftelser om placering og omfang. Vi lagde også vægt på, at sagsbehandlingen fortsætter umiddelbart efter afgørelsen, og at parternes synspunkter om placering og omfang kan blive inddraget og undersøgt nærmere inden den endelige afgørelse. Endelig lagde vi vægt på, at afgørelsen skal sikre et minimum af kontakt med den forælder, sm barnet ikke bor hos, og at det standardiserede omfang og placering er tilpasset barnets alder.
I sagerne vurderede vi, at oplysninger om børnenes behov for middagslur og eftermiddagsmad samt samværsforælderens arbejde ikke kunne anses som særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om det standardiserede midlertidige kontaktbevarende samvær.