Midlertidig bopæl til F efter retsmøde og børnesamtaler, da M under indlæggelse med depression placerede børnene hos hendes venner frem for hos F. Sagen efterfølgende forligt. Retten i Roskilde 29. oktober 2014.
Problemstilling:
Forældrene var lige gået fra hinanden. I Statsforvaltningen blev der indgået en midlertidig aftale om bopæl hos M og en 10/4-samværsordning med F.
Efter retsmøde den 2. juli 2014 blev sagen udsat på samtale med børnene P1 (næsten 10 år) og P2 (7 år).
Børnesamtale afholdt ultimo juli 2014, der gav positivt indtryk af børnene og deres relation til begge forældre.
Fs advokat bad om nyt retsmøde, der var berammet til medio december.
M blev indlagt med depression på psykiatrisk hospital medio september og placerede børnene hos hendes venner og ikke hos faderen.
Fs synspunkter anført i kendelsen:
F har til støtte for anmodningen henvist til, at M siden den 17/9 2014 har været indlagt med svær depression. F har anført, at forældreansvarslovens grunde er, at forældrene i fællesskab tager sig af deres børn. Begge parter må efter det oplyste være generelt egnede til at tage sig af deres børn under normale forhold. M har i den foreliggende situation undladt at benytte sig af F men i stedet valgt at anbringe børnene hos venner, og denne adfærd udtrykker manglende evne til at sætte sig ind i børnenes relationer til begge forældre.
Det må efter de foreliggende oplysninger anses for bedst for børnene, at de får midlertidig bopæl hos F, indtil rettens endelige afgørelse foreligger.
Ms synspunkter.
M har henvist til, at der ikke er behov for at træffe en midlertidig afgørelse om bopæl, idet det kan forventes, at M vil blive udskrevet i løbet af nogle dage. Der er en pasningsløsning, som fungerer, og hvor børnene trives og har daglig kontakt med deres mor. Henset til forholdene hos F er der ikke grundlag for at antage, at det vil være bedst for børnene at få bopæl hos F.
Byrettens begrundelse:
Efter referatet af børnesamtalerne fremgår, at børnene er glade for deres far. Samværet har fungeret som en 4/10-ordning. Efter udtalelse fra børnehave, skole og SFO er børnene knyttet til begge forældre, og samarbejdet med begge forældre har fungeret godt.
Herefter og af de af sagsøgte (F) i øvrigt anførte grunde findes det bedst for børnene, at F midlertidigt tillægges bopælen over begge børn, jf. forældreansvarsloven § 26, jf. § 4, og indtil en endelig afgørelse eller aftale foreligger, jf. § 26, stk. 2.
Kommentar:
Det er ret åbenlyst, at det kom M til skade, at hun ikke involverede F, da hun blev syg.
Normalt opfører forældre sig næsten overdrevent fornuftigt, mens en sag om bopæl og forældremyndighed kører i systemet. Alt det, som man ellers gør for at drille hinanden, falder til ro. Samvær kommer til at fungere i det mindste i den periode.
Konkret havde M været sporet ind på en holdning til F, der signalerede, at han ikke magtede noget som helst og aldrig havde været der for børnene i dagligdagen. Børnesamtalen havde ikke bekræftet den vinkling men heller ikke tilbagevist, at M havde været mor i det daglige. M var åbenlyst bange for, at anbringelse hos F under hendes sygdom, ville afdække hans mulige videre evner som omsorgsperson.
I forbindelse med den nødvendige afklaring af Ms samvær indtil hovedforhandlingen, blev hele sagen på alle punkter forligt under et konstruktivt møde mellem parterne og deres advokater. Begge advokater havde mediatorbaggrund, hvilket prægede forløbet positivt.
Sagen forligtes derved, at M fik bopælen over børnene i en 7/7-deleordning. Forliget omfattede en fuldstændig præcisering af ferierne og en tydeliggørelse af, at F ikke skal betale bidrag hverken i fremtiden eller for perioden siden samlivsophævelsen.
Jeg ser sagen som et af rigtig mange eksempler på, hvor lille afstand der ofte er fra “den totale konflikt” og påstande om uduelighed og det, der er værre, til en gensidig respekt for hinandens indsats og en samlet løsning.
Viggo Bækgaard