Midlertidig afgørelse om eneforældremyndighed til M over 2 drenge på nu 11 og 9½ år, Familieretshuset 1. maj 2024, utrykt
Til indledning forekommer det vildt mærkeligt, hvis jeg ikke har lagt den oprindelige afgørelse op. Jeg lægger normalt alle afgørelser op, som jeg har kendskab til og selv har været med i. Men jeg kan simpelthen ikke finde den her på hjemmesiden.
Derfor en lille forhistorie.
Historien starter for mit vedkommende i september 2021.
Den handler om far, mor og 3 børn. En lille pige P, nu 4½ og 2 lidt større drenge, D1 på 11 og D2 på 9½ år.
Historien emmer fra starten af psykisk vold, som systemet nægter at acceptere.
Familien er flyttet en del men har de seneste år boet i en lejet lejlighed i x-by. Da de flyttede dertil, krævede far, at de kun registrerede, at han og børnene boede i lejligheden, mens mor formelt skulle leje et værelse ”ude i byen”. For mig var det nærmest bevis nok for psykisk vold, at mor overhovedet accepterede det.
Mor tog i september 2021 på krisecenter med børnene. Jeg sendte en underretning om psykisk vold blandt andet med fortællingen om det åbenlyse sociale bedrageri. Socialforvaltningen bebrejdede mor at være taget på krisecenter. Ingen overhovedet reagerede i forhold til det sociale bedrageri.
De ”store” børn havde oplevet en afvisende far i flere år. Sjovt nok fik han pludselig interesse for børnene, som syntes, at det da var alletiders.
Dengang endte det hele med, at far i Familieretten i april 2023 efter ”råd” fra den børnesagkyndige til dommeren ved dom fik bopæl på drengene. M havde ubestridt bopælen på P. Der blev etableret en relativ fornuftig samværsordning. Dommen blev ikke anket.
I starten gik det ”nogenlunde ok”. Men også kun nogenlunde. Drengene havde – og har – udfordringer af forskellig art. Far har sygdomsmæssige udfordringer.
I skolen gik det tilbage for børnene. ”Systemet” i form af skole og socialforvaltning begyndte så småt at indse, at det nok ikke var helt fantastisk.
Far kom for nogle måneder siden i tanke om, at det ville være sundt for hans helbred at flytte til Spanien. Han tilbød så mor, at hun kunne få børnene, hvis hun ville betale ham et ganske stort kontant beløb.
De indledte begge en sag i Familieretshuset. Han nu om bopæl for den ene dreng med ret til at flytte sydpå. Hun om eneforældremyndighed.
Der kom en udtalelse fra skolen, som utvetydigt var bekymrede for drengene.
Det hele eskalerede så på en enkelt dag – den 4. april 2024.
Skolen meddelte mor og socialforvaltning, at drengene var meldt ud af skolen, fordi de skulle flytte til Spanien.
Socialforvaltningen kontaktede mor og udtrykte en meget stor bekymring. De rådede hende til straks at hente drengene i skolen og gå under jorden.
Mor kontakter mig. Jeg holdt godt nok ferie men havde en kattelem via telefon og mail, hvis det var vigtigt. DET syntes jeg nok, at det her var.
Jeg ringer til Familieretshuset, som man jo ikke kan komme igennem til, hvilket jeg tror, at alle ved. I telefonslusen beder jeg om at komme videre til sagsbehandleren. Men DET kan JO ikke lige lade sig gøre. Jeg blev afæsket, hvad det handlede om.
Da jeg havde fortalt det, fik jeg at vide, at når de havde fælles forældremyndighed, måtte han jo ikke tage dem ud af landet eller melde dem ud af skolen alene. Det skal man jo være enige om. Jeg eksploderede og meddelte, at hun aldeles ikke skulle forklare mig om reglerne. Dem kender jeg skam godt. Jeg var meget, meget vred og blev bedt om at tale ordentligt. (Hvis det havde været mor, ville alene min opførsel være negativ og medføre alskens problemer. Allerede derfor er det godt at få en anden som f.eks. en advokat til at agere.)
Jeg blev nu alligevel ringet op mindre end en halv time senere og blev stillet i udsigt, at de ville fremme sagen. Samme dag fik vi høringsbrev – og jeg svarede samme dag.
Det gode budskab er, at både skole og socialforvaltning endeligt fangede alvoren. Det gode budskab er også, at socialforvaltningen i en udtalelse samme dag til Familieretshuset fortalte, at det var dem, som havde rådet mor til at hente børnene og gemme sig.
Det dårlige budskab er, at systemet ikke fangede alvoren allerede fra starten i 2021. Det gjaldt både skole, socialforvaltning, børnesagkyndig og dommeren i byretten.
Jeg fatter ikke, at man ikke allerede på historien om beviselig social bedrageri, fangede signalerne og tog konsekvensen.
Der skulle så gå fra 6. april til 1. maj (25 dage) med at få truffet en midlertidig afgørelse.
I den periode har M været ”under jorden” med børnene. Hun har ikke kunnet passe sit arbejde. Den formelle bopæl var jo hos F, hvis ageren har været helt uforudsigelig, hvilket man af begrundelsen nedenfor har været helt bevidst om ”i systemet”.
Nu er der så kommet en midlertidig afgørelse, som jeg gengiver uforkortet.
Sagen viser på rigtig mange måder det helt groteske i systemet og især langsommeligheden trods den ret åbenlyse situation.
Men resultatet er da foreløbig nogenlunde ”OK”. Sagen er jo ikke slut med en midlertidig afgørelse.
Familieretshusets afgørelse 1. maj 2024:
”M har søgt om midlertidig bopæl og midlertidig forældremyndighed over D1 og D2, født den * 2014 og *, mens sagen om samvær, bopæl og forældremyndighed bliver behandlet.
Afgørelse
Vi har nu truffet afgørelse om, at M skal have forældremyndigheden over D1 og D2, mens sagen om samvær, bopæl og forældremyndighed bliver behandlet. Det følger af afgørelsen om midlertidig forældremyndighed, at M dermed også har fået midlertidig bopæl.
Denne midlertidige afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller afgørelse, som kan fuldbyrdes. Afgørelsen bortfalder, hvis anmodningen om, at der træffes afgørelse om forældremyndighed, tilbagekaldes eller afvises, eller hvis forældrene genoptager samlivet.
Begrundelse
Vi har lagt betydelig vægt på, at F nu tydeligt har givet udtryk for, at han flytter til Spanien d. 1. maj 2024, at han ønsker at få drengene med og, at han allerede har registreret ham og drengene som udrejst i CPR.
Vi har i forlængelse heraf lagt afgørende vægt på, at kommunen har en bekymring for, om F kunne finde på at bortføre børnene til Spanien, og at de i samarbejde med politiet d. 4. april 2024 bragte M og børnene i sikkerhed på et for F ukendt sted, ligesom politiet også har oprettet en præventiv efterlysning på ham og drengene for en ekstra sikkerhed.
Vi har også lagt vægt på kommunens oplysninger om, at der vil være stor bekymring for drengenes videre trivsel og udvikling, såfremt de flyttede til Spanien med F, idet F fortsat er meget udfordret med impulsiv adfærd, hvor han ikke kan erkende eller prioritere drengenes behov over sine egne.
Det er kommunens vurdering, at Fs egne udfordringer vil udgøre en betydelig risiko for drengenes videre følelsesmæssige udvikling og trivsel, såfremt han ikke får samarbejdet om udredning af egne udfordringer og modtage behandling herfor.
Vi har derudover lagt afgørende vægt på oplysningerne fra X Kommune med beskrivelse af drengenes personlige forhold, herunder at de begge fremstår med udfordringer både fagligt og socialt og med behov for indsats efter Barnets Lov.
De beskrives at have svært ved at regulere egen adfærd og reaktioner på en alderssvarende måde, ses letafledelig, har udfordringer med alderssvarende mentaliseringsevne, fremstår unuanceret i holdninger, mangler evne til at mærke sig selv, og ses med tydelige tegn på underliggende diagnose og behov for udredning i børnepsykiatrisk regi.
Vi har i forlængelse heraf lagt afgørende vægt på oplysningen om, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forum senest d. 22. april 2024 har afvist henvisningen fra PPR på begge drenge om udredning i børnepsykiatrien bl.a. fordi F ikke har samtykket til, at PPR psykologen må gå i dialog med rådgiver i forbindelse med henvisning til udredning.
Vi har også lagt vægt på kommunens oplysninger om, at far generelt ses at have svært ved at samarbejde med relevante fagpersoner omkring børnene, hvilket bl.a. kommer til udtryk med voldsomme konflikter, grænseoverskridende og grove verbale overfusninger mod både kommunens ansatte samt skolens ansatte.
Vi har også lagt vægt på kommunens oplysninger om, at begge drenge giver tydeligt udtryk for, at deres far har et uforudsigeligt og eksplosivt temperament, ligesom begge drenge også tydeligt involveres i forældrenes konflikt af deres far.
Kommunen oplyser, at begge forældre har haft tendens til at inddrage børnene i deres konflikt, hvor M efter indstilling og vejledning har formået at skærme drengene og bedre sin adfærd på dette område, mens F åbenlyst oplyser, at han taler med sine drenge om alt, og har svært ved at erkende den negative påvirkning, det har på drengene at blive inddraget på den måde.
Vi har også lagt vægt på kommunens oplysninger om, at F ses at fremstille tingene på en måde, der ikke altid stemmer overens med virkeligheden, som fx hans planer om at flytte til Spanien, hvor fortællingen omkring det har været noget forskellig.
Vi har også lagt vægt på den børnesagkyndiges vurdering af drengene i forbindelse med vores børnesamtaler med dem, hvor de vurderes involveret i situationen med måske at skulle flytte til Spanien og har svært ved at snakke om det.
Vi er opmærksomme på, at begge drenge i børnesamtalerne også giver udtryk for, at de gerne vil flytte med deres far til Spanien.
Det fremgår dog også af børnesamtalerne, at den børnesagkyndige vurderer, at D2 er blevet involveret i sin fars parti og har taget fars side i konflikten, og bl.a. siger ”det er min mor der har startet alt det her”, ligesom D1 tydeligt ser trist ud, når samtalen falder på flytning til Spanien, og det er indtrykket, at han føler sig splittet og ikke vil såre nogen af sine forældre.
Vi har endvidere lagt vægt på oplysningerne fra drengenes skole, hvor det fremgår, at særligt D1 er fyldt op med tanker og bekymringer omkring forældrenes konflikt i en sådan grad, at han ikke har plads til at lære nye ting fagligt, ligesom D2 også ses at have mange stærke følelser omkring familiesituationen.
Ud fra sagens samlede oplysninger, herunder særligt beskrivelserne af drengenes trivsel og behov for udredning, forældrenes massive konfliktniveau, der påvirker drengene betydeligt, hvor særligt F ses at inddrage børnene i høj grad, Fs ønske om at flytte til Spanien med begge drenge og allerede har registreret dem udrejst af Danmark samt beskrivelserne af, at Fs fortællinger ikke altid stemmer overens med virkeligheden, og at han er meget impulsstyret, er det vores vurdering, at der af hensyn til børnenes trivsel og beskyttelse er et akut behov for en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden.
Vi vurderer derfor, at der af hensyn til D1 og D2 er et aktuelt behov for, at M har forældremyndigheden midlertidigt.”
Kommentar.
Det er sådan set ikke en afgørelse, der kræver yderligere kommentarer.
Det fremgår jo med tydelighed, at jeg er advokat for M i sagen. Man skal altid være opmærksom på ”budbringeren” – og altså her undertegnede.
Som advokat bliver man ret let ”indfanget” af klientens fortælling og troværdighed.
Kendere af mine skriverier vil genkende, at jeg ofte taler om ”tvivlens nådegave”, hvor man som advokat hele tiden bør trykprøve historien og vurdere sandhedsværdien i klientens fortælling.
I denne sag har jeg fra dag et overhovedet ikke været i tvivl. Alt – og især det åbenlyse sociale bedrageri – beviste i min verden, at M talte helt sandt. Børnenes reaktioner bestyrkede mit indtryk.
Det var en forfærdelig oplevelse at se udefra, at en kommunal sagsbehandler bebrejdede M, at hun var flygtet på krisecenter. Desværre ville skolen heller ikke i starten helt indse, hvor slemt det stod til.
Også den børnesagkyndige i retten var ”tonedøv”.
For mig at se (dengang) var udfordringen, at drengene pludselig så en far, som viste interesse for dem.
Faktum er for mit vedkommende, at jeg har været løbende bekymret for hele den situation. Men M havde ikke midler til at anke afgørelsen, og som den blev bakket op af alle såkaldt børnekyndige, ville den nok også være tabt i landsretten.
Men der var altså advarselssignaler nok helt fra starten. Intet blev holdt tilbage af mig og mor. Lige lidt hjalp det.
Nu – et år efter dommen – kan man læse stort set alt det, vi gjorde opmærksom på fra september 2021 til dommen i april 2024. Nu kan systemet pludseligt forstå.
Og dog: Det er jo kun en start. En midlertidig afgørelse skal følges op i retten og måske senere i landsretten.
Viggo Bækgaard
- maj 2024