Man skal have ”retlig interesse” i en sag, for at den kan afgøres ved domstolene, TFA 2020/54 ØLD

Man skal have ”retlig interesse” i en sag, for at den kan afgøres ved domstolene, TFA 2020/54 ØLD

Her er igen en lidt nørdet afgørelse. Sagen handlede om midlertidig kontaktbevarende samvær.

Byrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at Statsforvaltningen har redegjort fyldestgørende for sin afgørelse og har på sagligt grundlag truffet afgørelse i sagen. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Statsforvaltningen har udøvet ved denne afgørelse.

På denne baggrund, og da det, der er fremkommet for familieretten, ikke kan føre til andet resultat, stadfæster familieretten afgørelsen

Landsrettens begrundelse:

Efter retsplejelovens § 254, stk. 1, kan retten bestemme, at flere sager, der verserer ved retten mellem samme eller forskellige parter, skal forhandles i forbindelse med hinanden. Rettens afgørelse herom kan ikke indbringes for højere ret.

Bestemmelsen er placeret i retsplejelovens tredje bog, første afsnit, og finder efter sit indhold også anvendelse i forhold til sager, som verserer ved familieretten, og som behandles efter retsplejelovens kapitel 42.

Landsretten har herefter ikke grundlag for at efterprøve familierettens afgørelse om ikke at behandle sagen om midlertidigt kontaktbevarende samvær sammen med sagen om forældremyndigheden over datteren.

Efter retsplejelovens § 451, stk. 1, kan familieretten bestemme, at en sag, der er indbragt for familieretten til afgørelse efter § 27 i lov om Familieretshuset, og en sag om prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset skal behandles i den forenklede familiesagsproces. Det følger af retsplejelovens § 451, stk. 3, at familierettens afgørelse herom ikke kan indbringes for højere ret.

Landsretten har herefter ej heller grundlag for at efterprøve familierettens afgørelse om at behandle sagen om midlertidigt kontaktbevarende samvær i den forenklede familiesagsproces.

For så vidt angår Fs påstand om ophævelse af Statsforvaltningens afgørelse af 8. februar 2019 og om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær bemærkes, at parterne i marts 2019 indgik aftale om midlertidigt samvær. Familieretshuset har endvidere i juli 2019 truffet afgørelse herom. F har ikke ønsket domstolsprøvelse heraf, hvorfor rammerne for det midlertidige samvær nu er fastlagt ved Familieretshusets nævnte afgørelse.

Landsretten finder på denne baggrund, at F ikke længere har fornøden interesse i den nævnte påstand, der derfor ikke tages under påkendelse.

Landsretten afviser herefter Fs anke.

kommentar:

I flere af de nyeste afgørelser på området kan man se, at der fokuseres ret meget på formaliteter. Det skyldes, at der med lovændringerne i 2019 skete forskelllige formelle ændringer i lovkomplekset.

Det medfører i praksis, at der godt kan være flere sager mellem de samme par. Det kan være en forældremyndighedssag, en samværssag og som her en afgørelse om kontaktbevarende samvær sideløbende med flere af de andre.

Afgørelsen afgrænser, hvad man kan og ikke kan i disse situationer.

Viggo Bækgaard