M var flyttet på krisecenter med B. Aftalt deleordning, men M afleverede ikke. Ikke formel bopæl i tidligere fælles hjem, og fogedforretning om udlevering til F afvist, U 2015/3608 ØLD

M var flyttet på krisecenter med B. Aftalt deleordning, men M afleverede ikke. Ikke formel bopæl i tidligere fælles hjem, og fogedforretning om udlevering til F afvist, U 2015/3608 ØLD

Byrettens begrundelse:

M og F har fælles forældremyndighed over B.

Der er endnu ikke truffet afgørelse om, hvor B skal bo, ligesom der ikke er truffet afgørelse om en samværsordning.

På baggrund af den fremlagte mail fra M til F, brevet fra advokat x og mail fra M til advokat y lægges til grund, at M fraflyttede parternes og B’s fælles bopæl, – – -, i starten af marts, uanset at M har fastholdt, at hun ikke er fraflyttet.

Den omstændighed, at F er forsat med at bo på parternes og B’s tidligere bopæl, medfører efter fogedrettens opfattelse ikke i sig selv til, at han er bopælsforældre.

Efter parternes forklaring lægges det til grund, at M tog B med sig, da hun fraflyttede. Derudover lægges det til grund, at parterne i de først 6 uger efter fraflytningen deltes om B med en 5/5, 2/2-ordning. De første 6 uger opholdt B sig således lige meget hos hver af parterne. Efter den 15. april 2015, hvor M valgte at tage på krisecenter, uanset hun på det tidspunkt havde været væk fra – – – siden 4. marts 2015, har B ikke været hos sin far.

Der er herefter ikke noget, der i øvrigt taler for, at B må anses for at have bopæl hos F.

På den baggrund er der ikke grundlag for at foretage en umiddelbar fogedforretning uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i henhold til retsplejelovens § 596, hvorfor fogedforretningen nægtes fremme.

Landsrettens begrundelse:

Stadfæster med samme begrundelse.

Kommentar:

Afgørelsen illustrerer de ret massive problemer, som dukker op i forbindelse med et familieopbrud. Den illustrerer sådan set også, at der selv hos domstolene rodes rundt i bopælsbegreberne, når vi på den ene side har personregistreringsloven, der registrerer den offentligretlige bopæl og på den anden side de familieretlige regler.

Umiddelbart skulle man mene, at personregistreringslovens ”system” (§ 8) skulle betyde, at barnet forbliver registreret i det hidtidige hjem, hvis ikke der er enighed. Men det princip gælder kun, hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre.

Det var ikke tilfældet i denne sag, hvor barnet var taget med mor på krisecenter.

Efter 1. oktober 2015 ville den pågældende far kunne bede om samvær efter forældreansvarslovens § 29a, der lyder sådan:

”Har barnet ikke samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. § 29, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.”

Viggo Bækgaard