Landsretten kunne ikke under ankesag om bopæl meddele tilladelse til udlandsrejse, da det ville være i strid med toinstansprincippet, TFA 2019/327 ØLK

Landsretten kunne ikke under ankesag om bopæl meddele tilladelse til udlandsrejse, da det ville være i strid med toinstansprincippet, TFA 2019/327 ØLK

Landsrettens begrundelse

Det følger af retsplejelovens § 448 c, at familieretten efter anmodning fra en part kan træffe afgørelse i andre sager, der har nær sammenhæng med den sag, der er indbragt af Familieretshuset. Familieretten vil således have kompetence til at afgøre en anmodning om tilladelse til udenlandsrejse efter forældreansvarslovens § 25 under en verserende sag efter forældreansvarsloven.

Landsretten behandler efter retsplejelovens kapitel 42 sager efter forældreansvarsloven som anden instans. Der er ikke ved den indførte ordning efter retsplejelovens § 455 eller forarbejderne til denne bestemmelse grundlag for at konkludere, at det har været hensigten, at landsretten i forbindelse med behandling af ankesager skal afgøre andre sager som første instans ud over midlertidige afgørelser efter forældreansvarslovens § 26.

Landsretten kan derfor ikke som første instans behandle M’s ansøgning om tilladelse til udenlandsrejse.

Kommentar.

Det er min opfattelse, at Familieretshuset efter omstændighederne vil kunne træffe sådan en afgørelse med hjemmel i familieretshuslovens § 27 selvfølgelig forudsat, at afgørelsen ikke vurderes at være indgribende for barnet.

 Viggo Bækgaard