Interesseforum Statsforvaltningen maj 2017

Interesseforum Statsforvaltningen maj 2017

Deltagerkredsen var nogenlunde den samme som tidligere. Det vil sige en bred vifte af især foreninger, som har interesse i spørgsmål, som Statsforvaltningen beskæftiger sig med på forældremyndigheds- og samværsområdet.Der bliver som regel spurgt ind til emner, som deltagerne ønsker behandlet. Denne gang var hovedtemaet vold, som jeg vender tilbage til.

Statsforvaltningens direktør Helle Haxgard indledte med at fortælle, at der er ret stor panik og usikkerhed i Statsforvaltningen om fremtiden. Hun lød, som om hun heller ikke vidste så meget. Omvendt plejer så højt placerede embedsfolk at vide mere end som så. Hvis det er tilfældet og hendes bekymring er ægte, tænker jeg, at der er håb forude i form af reelle forandringer til gavn for børnene.

Mødrehjælpen fortalte om vold generelt på en rigtig god måde. Der var langt mere debat end på de forrige møder. Konstruktivt som hovedregel. Sjovt nok forsøgte far-grupperingerne hele tiden at vinkle på deres måde. Det virkede småkomisk og lidt ynkeligt. Selv om det er et almindeligt anerkendt faktum, at vold i familierne langt hyppigst udøves af fædre, skal de hele tiden vinkle verden omvendt.

Mai Heide Ottosen var på med et meget interessant indlæg om et forskningsarbejde, som hun er i gang med. Det udkommer først om et halvt år, og der må ikke refereres detaljeret fra det, fordi det ikke er færdigt.

Hun var som altid klar i spyttet. Særlig morsomt var det, da hun meget kontant affædigede Jesper Lohse i et af hans tåbelige synspunkter. (JL er formand for Foreningen Far).

Mai havde 3 hovedpunkter, hvoraf jeg desværre kun fik skrevet de to ned.

“Saftey first” – det er egentlig en anden måde at sige det på, vi har sagt helt siden foreningens start: “Enhver rimelig tvivl skal komme barnet til gode”.

Det er klogt at “nedjustere forventningerne til samarbejde”.
En af statsforvaltningsfolkene sagde på et tidspunkt i forbindelse med indlægget om det tværfaglige samarbejde med kommunerne, at man var blevet klar over, at mange børn ikke profiterer af 7/7-ordninger.

Indlægget om det tværfaglige samarbejde med kommunerne fortalte, at det primært er et samarbejde med gensidige informationer. På landsplan havde de i 2015 500 sager på sagsbehandlingsplan, hvor samarbejdet var i brug. I år har de indtil nu haft 69 sager. Så det er en forsvindende lille del i forhold til det samlede antal sager.

Da man kom til punktet, hvor de mødende skulle fortælle, hvad der optog dem, var der kun en, der kom til orde. Der var afsat 10 minutter til emnet, og det optoges så af det ene emne.

Jeg sagde, at vi i forlængelse af de sidste to ganges snak om vold, er meget optaget af ikke kun at få spottet volden men også af at få spottet psykopater og narcicister. Mai Heide Ottosen “stjal” mine betragtninger og sagde: “Det Viggo mener er…. Og så gav hun den en rigtig fin uddybning.”

Der var usædvanlig bred opbakning til at gå videre med det emne.

Nu får vi så se, om det kommer på næste dagsorden.