Ikke fælles forældremyndighed over 3-årig. F havde nærmest lovet ikke at blande sig i væsentlige spørgsmål, TFA 2015/470 ØLD

Ikke fælles forældremyndighed over 3-årig. F havde nærmest lovet ikke at blande sig i væsentlige spørgsmål, TFA 2015/470 ØLD

Byrettens begrundelse:

Sagsøgte har haft den fulde forældremyndighed over barnet siden dets fødsel, og afgørelsen om, der skal være fælles forældremyndighed, skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet.

Parterne har forklaret, at sagsøger har haft kontakt med barnet siden dets fødsel, og at samværet nu er udvidet til weekendsamvær med overnatning hver anden weekend. Parterne har ligeledes forklaret, at de tre gange i løbet af barnets tre leveår har måtte mødes i Statsforvaltningen med henblik på fastsættelse af samvær, senest i november 2013.

Parterne har endvidere samstemmende forklaret, at deres uenigheder derudover hovedsageligt vedrører barnets påklædning og diskussioner i forbindelse med afhentning/aflevering. Sagsøger har om dette forklaret, at der ikke har været uenigheder om væsentlige beslutninger i forhold til barnet, da han ikke har og ikke vil blande sig i det.

Efter forklaringer må det lægges til grund, at parterne har meget dårlig kommunikation om barnet, hvilket hovedsageligt sker i form af, at de skriver i en kontaktbog.

Retten finder endvidere, at det forhold, at der ikke har været konflikter parterne imellem om væsentlige beslutninger af betydning for barnet, herunder valg af institution og i forbindelse med sygdom, i det væsentligste skyldes, at sagsøgte har fuld forældremyndighed, og at sagsøger derfor har valgt at være tilbageholdende i forhold til disse væsentlige beslutninger.

Endelig finder retten, at sagsøger ikke har forsøgt at involvere sig i disse beslutninger ved f.eks. deltagelse i arrangementer og møder i barnets institution og ved barnets sygdom og indlæggelse.

På denne baggrund finder retten, uanset at der udover samværsproblematikken alene har været begrænsede konflikter parterne imellem, efter en samlet vurdering, at der er holdepunkter for at antage, at parterne ikke vil kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Retten finder ikke henset til sagens karakter og udfald grundlag for at pålægge den ene part at betale omkostninger til den anden part.

Landsrettens begrundelse:

Parterne er enige om, at S trives og er glad for dem begge.

Landsretten tiltræder af de i dommen anførte grunde, at parternes kommunikation er meget dårlig, og finder, at der efter en samlet vurdering ikke er grundlag for at antage, at fælles forældremyndighed vil være bedst for S, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Kommentar:

Det sker ikke sjældent, at den ene part giver udtryk for, at pågældende slet ikke vil blande sig, og at kommunikationen i øvrigt er fornuftig.

Retorisk må man så spørge, hvorfor i alverden pågældende vil have del i forældremyndigheden.

Det er befriende, at både by- og landsret tør stå fast.

Det bliver nok en dom, som jeg af og til vil hive frem som eksempel.

Viggo Bækgaard

 

One comment
  1. Årsagen til ønsket om forældremyndigheden skal være fælles kan skyldes et ønske om at have adgang til alle oplysninger om barnet på lige fod med den anden forælder. Det er et meget stort problem i det kommunale system ved jeg fra egne erfaringer. Kender dog ikke sagen konkret, vil jeg understrege.

Skriv et svar