Ikke fælles forældremyndighed over 2-årig P. Gentagne henvendelser til Statsforvaltningen indikerede højt konfliktniveau, TFA 2014/236 ØLD

Ikke fælles forældremyndighed over 2-årig P. Gentagne henvendelser til Statsforvaltningen indikerede højt konfliktniveau, TFA 2014/236 ØLD

Byrettens begrundelse:

Parterne har ifølge deres forklaringer formået at løse de imellem dem opståede uoverensstemmelser, som angår D. De har i den forbindelse rettet sig efter de råd og anvisninger, de har fået, herunder af offentlige myndigheder. Øvrige uoverensstemmelser har de begge tilstræbt at se bort fra af hensyn til barnet. På denne baggrund finder retten, at der er grundlag for at antage, at et fremtidigt samarbejde mellem dem om barnets forhold vil kunne fungere uanset deres forskellige baggrund. Særskilt bemærkes, at der ikke er berettiget konkret frygt for, at sagsøgeren vil medtage barnet til Libanon uden sagsøgtes samtykke. Retten tager derfor sagsøgerens påstand om fælles forældremyndighed til følge.

Landsrettens begrundelse:

Parternes forklaringer om deres indbyrdes relationer og om et samarbejde mellem dem om D er ikke forenelige. Landsretten lægger derfor vægt på, at parterne grundet deres indbyrdes uenigheder i høj grad har inddraget statsforvaltningen. Det fremgår af statsforvaltningens afgørelse af 4. december 2013 om samvær blandt andet, at parternes høje konfliktniveau og grundlæggende ønske om mindst mulig kontakt med hinanden er tillagt vægt af forvaltningen, og at M vedholdende har vist modstand over for F’s ønske om fælles forældremyndighed grundet hendes opfattelse af stærke uoverensstemmelser med F om religion og kultur.

Selvom F efter aftale med M jævnligt har haft samvær med D, siden hun var spæd, og efter sin forklaring har haft et videre samvær med D, end M har forklaret om, og endvidere er enig i de først overvågede og dernæst uovervågede samvær, som statsforvaltningen har fastsat i den nævnte afgørelse, finder landsretten, at M’s adfærd og fastholdte modstand mod fælles forældremyndig indebærer, at der ikke er fornødne holdepunkter for at antage, at parterne kan samarbejde om D og væsentlige beslutninger om hendes opvækst til hendes bedste, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4.

Det er indgået i landsrettens vurdering, at D efter det oplyste, herunder udtalelse af 10. marts 2013 fra D’s vuggestue, er et barn i trivsel.

Landsretten finder derfor, at M’s påstand om frifindelse må tages til følge, således at hun fortsat har forældremyndigheden over D alene.

 

Skriv et svar