Ikke et tilstrækkeligt grundlag for Familieretshusets afgørelse om midlertidig forældremyndighed, TFA 2020/47 VLD

Ikke et tilstrækkeligt grundlag for Familieretshusets afgørelse om midlertidig forældremyndighed, TFA 2020/47 VLD

Byrettens begrundelse:

Det fremgår af forældreansvarslovens § 26, stk. 1, at den myndighed, der behandler en sag om forældremyndighed, efter anmodning kan bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl.

Da sagen vedrørende forældremyndigheden over A og B verserer ved Familieretshuset, er det Familieretshuset, der har kompetencen til at træffe en midlertidig afgørelse.

Midlertidige afgørelser i medfør af forældreansvarslovens § 26 skal – som alle afgørelser efter forældreansvarsloven – træffes efter, hvad der er bedst for barnet og under hensyn til barnets ret til trivsel og beskyttelse, jf. lovens § 1 og § 4.

Det fremgår, at Familieretshusets midlertidige afgørelse er truffet på baggrund af og under henvisning til parternes bemærkninger og oplysninger fra K Kommune. Oplysningerne fra K Kommune vedrører parternes høje konfliktniveau, en episode i marts 2019, hvor M påkørte den bil, som F, A og B sad i, kommunens anbringelse af A og B uden for hjemmet, det efter kommunens opfattelse skadelige for A og B i at være anbragt uden for hjemmet og kommunens vurdering af, at F – i modsætning til M – kan tage vare på A og B.

Efter de foreliggende oplysninger, og idet bemærkes, at formandsbeslutningen og børn- og ungeudvalgets godkendelse af formandsbeslutningen ikke indgår som bilag i sagen, lægger retten til grund, at børn- og ungeudvalgets formand den 28. marts 2019 traf en foreløbig beslutning om tvangsfjernelse af A og B, og at børn- og ungeudvalget den 2. april 2019 – efter at Familieretshuset havde truffet sin midlertidige afgørelse, jf. M’s oplysninger – godkendte formandsbeslutningen.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af samtlige øvrige oplysninger i sagen finder retten, at der ikke den 2. april 2019 forelå et tilstrækkeligt akut behov for, at der på det da foreliggende spinkle og usikre grundlag blev truffet en midlertidig afgørelse vedrørende forældremyndigheden, der indebar, at forældremyndigheden blev overført fra A til F.

(Retten ændrer Familieretshusets afgørelse af 2. april 2019 således, at der ikke træffes en midlertidig afgørelse vedrørende forældremyndigheden over A og B.)

Landsrettens begrundelse:

Landsretten er af de grunde, der er anført af familieretten, enig i, at der den 2. april 2019, hvor Familieretshuset traf sin afgørelse om at overføre forældremyndigheden midlertidigt til F, ikke forelå et tilstrækkeligt akut og underbygget behov herfor.

På baggrund af navnlig Ankestyrelsens afgørelser af 29. maj 2019, hvoraf det fremgår, at det vurderes, at F ikke vil kunne skærme børnene tilstrækkeligt for hans og M’s indbyrdes konflikt, finder landsretten, at der heller ikke på baggrund af forløbet efter Familieretshusets afgørelse er et tilstrækkeligt grundlag for at træffe en sådan afgørelse.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

Kommentar:

Der er en meget lang og grundig beskrivelse af faktum i TFA, som man (i virkeligheden som i alle referater på denne side) må læse for at få det fulde overblik og den fulde forståelse.

Budskabet i afgørelsen er for det første, at det er vigtigt at have grundige oplysninger, før man træffer afgørelser – herunder midlertidige afgørelser.

Derudover skal man være opmærksom på, at hovedreglen er, at det er de på afgørelsestidspunktet gældende oplysninger, der lægges til grund.

Når det er sagt, må man i praksis tilføje, at den regel ikke efterleves helt strikt. Det er jo børn, vi har at gøre med i disse sager. Afgørelser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Der vil derfor være ganske mange tilfælde, hvor det vil være unødig formalistisk at følge reglen slavisk.

Viggo Bækgaard