Hidtil eneforlædremyndighed hos M. Byretten bestemte fælles forældremyndighed. F ankede og bad landsretten om midlertidig bopæl. Påstandene havde ikke handlet om bopæl men om forældremyndighed. Derfor kunne der ikke træffes midlertidig bopælsafgørelse, TFA 2017/284 ØLK.

Hidtil eneforlædremyndighed hos M. Byretten bestemte fælles forældremyndighed. F ankede og bad landsretten om midlertidig bopæl. Påstandene havde ikke handlet om bopæl men om forældremyndighed. Derfor kunne der ikke træffes midlertidig bopælsafgørelse, TFA 2017/284 ØLK.

Denne afgørelse er udtryk for lidt snirklet formel jura.

Landsrettens begrundelse

Efter forarbejderne til forældreansvarsloven er det en forudsætning for, at der kan træffes afgørelse om et barns bopæl, herunder midlertidig afgørelse om barnets bopæl, at der er fælles forældremyndighed, og en midlertidig afgørelse af bopælsspørgsmålet kan kun komme på tale, hvis påstandene under sagen angår dette spørgsmål, jf. herved lovforslag L 133 af 31. januar 2007 til forældreansvarsloven, specielle bemærkninger til forslagets § 17 og § 25.

F har ikke hidtil haft del i forældremyndigheden over børnene, og byrettens dom, hvorefter parterne fremover skal have fælles forældremyndighed over børnene, er anket af M inden fuldbyrdelsesfristens udløb med påstand om, at hun fortsat skal have den fulde forældremyndighed over børnene. Påstandene under retssagen angår ikke spørgsmålet om børnenes bopæl.

På denne baggrund er der ikke grundlag for at tage F’s anmodning til følge.