Fuld forældremyndighed til M og ikke samvær med F for 9-årig P, Retten i Lyngby 24. maj 2023, utrykt
M har under sagen nedlagt påstand om eneforældremyndighed og om, at der ikke skal være samvær.
F har under sagen nedlagt påstand om, at bopælen skulle overføres til ham på grund af samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse.
Retten havde under en tvangsfuldbyrdelsessag iværksat nogle overvågede samvær. De forløb ikke hensigtsmæssige, idet P ikke ville ind til samværene.
Familieretshuset stillede krav om, at M skulle møde op som tryghedsperson for P og gå med helt ind i rummet til F. Det magtede M ikke på grund af hendes egen frygt. P havde tidligere haft en bisidder med fra Børns Vilkår til børnesamtale. M ville gerne have en neutral tryghedsperson med til samværene og mødte op til et overvåget samvær med den pågældende fra Børns Vilkår. Overvågeren nægtede hende at deltage.
Det endte med, at de overvågede samvær måtte stoppes.
Den materielle sag var opstartet sideløbende med tvangsfuldbyrdelsessagen og altså under perioden med overvågede samvær. Dommeren i den materielle sag var den samme som i tvangsfuldbyrdelsessagen. Dommeren var i den indledende fase meget opsat på at få gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, hvilket M protesterede imod, idet Ps forhold angaves at være fuldt belyst, og idet hun havde været til flere børnesamtaler og gennem de mislykkede overvågede samvær.
Formaliteten endte med, at der blev afholdt et model B retsmøde med en børnesagkyndig psykolog som deltager.
Byrettens begrundelse:
Familieretten finder, at Ps forhold og perspektiv er belyst ved de foreliggende oplysninger, og at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om gennemførelse af en børnesagkyndig undersøgelse imødekommes derfor ikke.
Efter bevisførelsen, herunder forældrenes forklaringer, lægger familieretten til grund, at parterne siden deres brud for 6 år siden har haft vedvarende konflikter om forældremyndighed, bopæl og særligt samvær for P, og at parterne adskillige gange har indledt sager i Familieretshuset, hos familieretten og hos politiet.
P, der nu er 9 år gammel, har i perioder haft dags- eller weekendsamvær og feriesamvær med sin far, og i andre perioder har der ikke været samvær som følge af konflikterne mellem forældrene. P er vurderet til at være meget præget af konflikterne mellem forældrene og at have behov for hjælp til at håndtere den svære situation, som hun befinder sig i. X kommune har iværksat psykologstøtte til P og har også vurderet, at forældrene har behov for støtte at etablere et samarbejde om P, men kommunen har vurderet, at forældrene på nuværende tidspunkt ikke vil kunne profitere heraf som følge af forældrenes manglende indsigt i egen andel i konflikten og manglende kommunikation samt det forhold, at der verserer sag mellem parterne i familieretten.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder familieretten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Ps forhold til hendes bedste, og at det er bedst for P, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering er det bedst for P, at M får forældremyndigheden alene. Familieretten har navnlig lagt vægt på, at P gennem hele sit liv har boet sammen med sin mor, som hun er knyttet til, og at P gennem
en længere periode ikke har haft samvær med sin far.
Efter bevisførelsen lægger familieretten endvidere til grund, at P har positive følelser for sin far og har haft gode stunder med sin far gennem tiden. Ps kontakt til sin far er imidlertid flere gange blevet afbrudt som følge af forældrenes konflikter, og mor har vanskeligheder ved at bidrage konstruktivt til at hjælpe P til kontakt med sin far. P udviser på nuværende tidspunkt en betydelig vægring mod at se sin far, og det er indtrykket, at P fremstår endog meget belastet af forældrenes konflikt og har et stort behov for at blive skærmet fra denne konflikt. Det er indtrykket fra den afsluttende rapport fra Familieretshuset og fra Børnehus Hovedstaden samt fra den børnesagkyndige psykolog under retsmødet, at Ps nuværende modstand mod kontakt med sin far mere skyldes historikken og dynamikken mellem forældrene end konkrete oplevelser, og at det følelsesmæssige pres, som P befinder sig, medvirker til at skabe en unuanceret opfattelse af forældrene, som P har behov for hjælp til at håndtere, før kontakten til hendes far kan genetableres.
Uanset at det er udgangspunktet, at det er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, finder familieretten på denne baggrund og efter en samlet vurdering, at det på nuværende tidspunkt vil være bedst for P, at der ikke fastsættes samvær med F for tiden, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4.
Kommentar
Du får lige her et link til en lille artikel om tryghedsperson, hvor jeg var i dialog med Familieretshusets ledelse om emnet.
Om tryghedsperson til overvåget samvær – Landsforeningen Børn og Samvær (boernogsamvaer.dk)
Viggo Bækgaard
26. maj 2023