Forvaring af en mor, der nægtede at oplyse sin datters opholdssted med henblik på udlevering til samvær, var lovlig, UFR 2015/3951

Forvaring af en mor, der nægtede at oplyse sin datters opholdssted med henblik på udlevering til samvær, var lovlig, UFR 2015/3951 HK

A blev den 7. maj 2015 taget i forvaring af fogedretten i forbindelse med en sag om udlevering af As datter C til samvær med datterens far B. Den 29. juli 2015 blev A løsladt.

Sagen angik, om forvaringen af A var lovlig, herunder om A skulle have haft advokatbistand i forbindelse med fogedrettens behandling af spørgsmålet om forvaring.

A havde under samværssagen gentagne gange nægtet at medvirke til udlevering af C til samvær med B og havde nægtet at oplyse C’s opholdssted over for fogeden. Fogedretten havde flere gange truffet afgørelse om tvangsbøder med henblik på at få A til at medvirke til udlevering af C.

Højesteret udtalte, at oplysningen om C’s opholdssted havde afgørende betydning for gennemførelsen af samværet, og at det måtte lægges til grund, at oplysningen ikke kunne fremskaffes på anden vis end ved forklaring fra A. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte fogedrettens skøn, hvorefter det den 7. maj 2015 var nødvendigt at tage A i forvaring og den 20. maj 2015 fortsat var nødvendigt at tage A i forvaring. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at forvaringen af A var uproportional i tiden efter den 20. maj 2015 indtil løsladelsen den 29. juli 2015.

Det forhold, at A ikke var repræsenteret af en advokat, da fogedretten traf afgørelse om forvaring af hende, kunne ikke føre til, at forvaringen ansås for ulovlig.

Landsretten var nået til samme resultat.

Kommentar:

Afgørelsen har fyldt en hel del i pressen og på sociale medier. Især selvfølgelig på medier, hvor “mors ejendomsret” til barnet fylder rigtig meget.

Jeg er desværre endnu engang nødt til at slå fast, at vi i al fald på det formelle plan har et retssamfund her i landet, som også domstolene selvfølgeligt læner sig op af.

Princippet er derfor, at hvis der i “klogeåge-instansen” Statsforvaltningen er truffet afgørelse om samvær, vil en sådan afgørelse skulle efterleves. Sker det ikke, vil fogedretten skulle fuldbyrde afgørelsen. Hvis mor nægter at udlevere i fogedretten, er et af midlerne at tage pågældende i forvaring.

Afgørelsen er derfor åbenlys rigtig. Der er simpelthen ikke andre muligheder. De barske konsekvenser er baggrunden for de ændringer, som træder i kraft 1. oktober 2015, og som blandt andet foreskriver, at der skal forsøges børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med en fogedsag.

Når alt dette er sagt, må jeg for jeg ved ikke hvilken gang slå fast, at der er gigantiske problemer fortsat i Statsforvaltningens sagsbehandling. Det gælder desværre både for så vidt angår tidsfaktoren som oplysningsgrundlaget. Derfor benævner jeg ovenfor Statsforvaltningen som “kloge-Aage-instansen”. De kan nemlig godt opleves at træffe afgørelser baseret mere på sagsbehandlerens dagslune end på seriøs sagsbehandling.

Derfor forekommer det fra tid til anden, at en bopælsforælder oplever, at konkrete bekymringer ikke er taget seriøst i betragtning.

Men det er der og ikke i fogedretten, vi skal have fokus på ændringer. 

Viggo Bækgaard