Fælles forældremyndighed trods højt konfliktniveau, TFA 2014/457 VLD

Fælles forældremyndighed trods højt konfliktniveau, TFA 2014/457 VLD

Byrettens begrundelse:

Sagsøgerens forklaring om, at samlivet har været konfliktfyldt, og at hun gennem årene er blevet slået og sparket af sagsøgte, er troværdig. Sagsøgeren tør af den grund ikke være sammen med sagsøgte, hvilket er bestyrket af beskaffenheden af sagsøgerens forklaring. Der er ikke grundlag for at antage, at der er tale om en midlertidig situation. Under disse omstændigheder finder retten ikke, at sagsøgeren skal tvinges til at samarbejde med sagsøgte i en fælles forældremyndighed. Retten finder i øvrigt, at det efter en samlet vurdering af samme grunde vil være bedst for børnene, at sagsøger har mulighed for at udøve forældremyndigheden alene. Derfor tages sagsøgerens påstand til følge.

(eneforældremyndighed til M)

Landsrettens begrundelse:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at parterne har og i længere tid har haft et meget konfliktfyldt forhold. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for under denne sag at tage stilling til, hvorfor dette er tilfældet.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at samværet mellem børnene og F nu forløber godt, og at der aktuelt ikke er og heller ikke har været spørgsmål mellem parterne om børnenes forhold, som de har været uenige om, bortset fra samværets omfang.

Efter indholdet af den børnesagkyndige erklæring af 27. februar 2014 og bevisførelsen i øvrigt er der ikke holdepunkter for at antage, at forældrene ikke på længere sigt vil kunne samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Landsretten finder derfor, at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed ikke er til stede. Landsretten tager derfor F’s påstand om frifindelse for M’s påstand herom til følge.

kommentar:

I det såkaldte domshoved i TFA lægges der vægt på, at den mod M udøvede vold ikke har været anmeldt.

Hverken byrettens eller landsrettens præmisser synes at tillægge det vægt. Begge lægger vægt på, at konfliktniveauet er højt.

Jeg synes efter læsning af afgørelsen at det er svært at se den optimisme, som landsretten synes at besidde på parrets vegne. Da der ikke var strid om bopælen, forekommer det mig efter læsning af dommen, at sandsynligheden for et fremadrettet godt liv for børnene ville være øget af eneforældremyndighed, så der i det mindste ikke havde været “det” at kæmpe om.

Så jeg ville ret klart have fulgt byretsdommeren.

Viggo Bækgaard

 

 

Skriv et svar