Byretsdom i forældreansvarssag ophævet og sagen afvist fra domstolene. Spørgsmål om international kompetence, TFA 2019/89 ØLD

Byretsdom i forældreansvarssag ophævet og sagen afvist fra domstolene. Spørgsmål om international kompetence, TFA 2019/89 ØLD

 Byrettens begrundelse

Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at M i januar 2017 rejste til Polen fra Danmark med B uden forudgående at have orienteret eller truffet aftale herom med F. B havde umiddelbart før bortførelsen bopæl her i landet. Herefter findes den af F anlagte sag om ophævelse af den fælles forældremyndtgned over B at kunne behandles ved nærværende ret, jf. retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 2.

Det lægges endvidere til grund, at F har anmodet de polske myndigheder om tilbagegivelse af B efter Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser. Retten Gdynia har ved kendelse af den 4. september 2017 truffet afgørelse om, at B skal tilbagegives. Afgørelsen er appelleret af M, og der er berammet retsmøde i appelinstansen den 7. marts 2018.

Afgørelser om forældremyndighed skal i henhold til forældreansvarslovens § 4 træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Efter det for retten foreliggende må det lægges til grund, at M siden bortførelsen af B har forhindret F i at have kontakt med B. Det må herefter antages, at forældrene ikke kan samarbejde om B’s forhold til hans bedste. Da M’s og B’s opholdssted siden bortførelsen har været ukendt, og da det ikke er godtgjort, at F ikke på fuldt betryggende måde skulle kunne tage vare på B, finder retten efter en samlet vurdering, at det vil være det bedste for B, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges F, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.

Landsrettens begrundelse

Uanset, at M – trods landsrettens pålæg om, at hun under hovedforhandlingen skulle møde personligt – alene gav møde ved sin advokat, finder landsretten efter en vurdering af sagens omfangsrige materiale ikke, at der i medfør af retsplejelovens § 452, stk. 2, er tilstrækkeligt grundlag for at afvise anken vedrørende forældremyndigheden over den to-årige B.

De danske domstoles internationale kompetence i sagen skal afgøres efter retsplejelovens § 448 f, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med § 448 f, stk. 2, nr. 1-3.

Landsretten finder efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne tilvejebragt af de polske myndigheder, sammenholdt med B’s alder og den tid, han har boet alene med M i Polen, at det må lægges til grund, at B er faldet til i sine nye omgivelser i Polen.

Endvidere har B ubestridt haft bopæl i Polen i mere end et år efter, at F fik kendskab til barnets bopæl, og det er ubestridt, at den polske landsrets kendelse er endelig.

Landsretten finder herefter, at de danske domstole ikke har kompetence til at behandle sagen.