Byret burde ikke have realitetsbehandlet sag, der var afvist af Statsforvaltningen, TFA 2017/41 VLD

Byret burde ikke have realitetsbehandlet sag, der var afvist af Statsforvaltningen, TFA 2017/41 VLD

Byrettens begrundelse

Efter de indhentede oplysninger og forklaringer lægger retten til grund, at børnene trives i de rammer, der er for dem ved at bo hos M i – – -. Herefter finder retten efter en samlet vurdering, at det fortsat vil være bedst for børnene at have bopæl hos deres mor, jf forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Statsforvaltningen har den 7. juli 2015 afvist at behandle en anmodning fra F om ændring af børnenes bopæl, jf. forældreansvarslovens § 39, stk. 1. Statsforvaltningen har ved brev af 11. august 2015 indbragt afgørelsen om afvisning for byretten, jf. § 39, stk. 2.

Byretten har imidlertid ved dommen taget stilling til F’s påstand om, at børnene skal have bopæl hos ham, selv om Statsforvaltningen har afvist at behandle hans anmodning herom. Da sagen således ikke er indbragt af Statsforvaltningen i medfør af forældreansvarslovens § 40, burde byretten have undladt at behandle sagen i realiteten. Byretten burde i stedet have behandlet sagen i medfør af retsplejelovens § 455 a, stk. 1, jf. forældreansvarslovens § 39, stk. 2.

Efter det anførte behandler landsretten ikke sagen i realiteten.

Efter forældreansvarslovens § 39, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen forudsætter Statsforvaltningens afvisning af en anmodning, at forholdene ikke har ændret sig væsentligt, og at det ud fra de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at det er bedst for barnet at fastholde placeringen af barnets bopæl. Ønsket om at skærme barnet mod hyppigt verserende sager har afsæt i overordnede betragtninger om, hvad der er bedst for et barn, og er et hensyn, der vejer tungt ved vurderingen af, om en ansøgning skal afvises. Den konkrete stillingtagen til, om en ansøgning skal afvises, beror dog på et skøn over, hvad der er bedst for det enkelte barn i den konkrete situation. Derfor vil det ikke være muligt at afvise en ansøgning, hvis det ud fra de foreliggende oplysninger vurderes, at en ændring vil kunne være bedst for barnet, eller der er tvivl herom.

De oplysninger, som F er kommet med til støtte for sin anmodning om ændring af børnenes bopæl, er i vidt omfang oplysninger af samme karakter, som han fremkom med under byrettens tidligere behandling, og som således forelå, da byretten afsagde dom den 6. november 2014. Der foreligger herefter ikke væsentligt ændrede forhold.

På denne baggrund, og da det ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurderes, at en ændring vil kunne være bedst for børnene – eller at der er tvivl herom – stadfæster landsretten Statsforvaltningens afgørelse om afvisning af at behandle F’s anmodning om ændring af børnenes bopæl.

Statsforvaltningens afvisning af 7. juli 2015 om at behandle anmodningen fra F om ændring af bopælen for A, B og C stadfæstes.