Bopælen over P på 8 og D på 10 tillagt F, Retten i Holbæk 26. juni 2020, utrykt

Bopælen over P på 8 og D på 10 tillagt F, Retten i Holbæk 26. juni 2020, utrykt

Byrettens begrundelse:

Siden parternes samlivsophævelse har begge børn haft bopæl hos M, og børnene har haft samvær med F.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at begge børn har alvorlige

udfordringer af faglig og social karakter.

Børnene har under Ms sygdomsforløb i en kortere periode omkring januar 2019 boet fuld tid hos F og har i en kortere periode derefter været i en 7-7-ordning.

Det er beskrevet i skoleudtalelserne, at P har oplevet en massiv faglig fremgang, mens børnene boede hos far, og i den periode ikke længere havde indlæringsvanskeligheder i bekymrende grad. Skolen har endvidere beskrevet, at P er blevet mere følelsesmæssigt og socialt ustabil, efter hun er flyttet tilbage til sin mor, og at P ved tilbageflytningen har oplevet en markant faglig og social tilbagegang.

Det er beskrevet i den børnesagkyndige undersøgelse, at Ds skole på tilsvarende vis oplevede, at der kom mere ro på D i den periode, hvor D boede hos faren, og at uroen begyndte igen, da D igen var mere hjemme hos sin mor.

Det er endvidere oplyst, at D i februar 2020 er diagnosticeret med infantil autisme, og at han som en følge heraf har behov for en særlig støtte.

Ved en børnesamtale den 18. juni 2019 i Familieretshuset var det den børnesagkyndiges

indtryk, at P ikke var i stand til at tage stilling til, om hun helst ville bo hos den ene eller den anden forælder, men at hun ville have dem begge så meget som muligt.

D  har ved en samtale samme dag givet udtryk for, at han er glad for weekendsamvær

med sin far, men at han ikke ønsker dette ændret til flere hverdage hos far, idet han taler om træthed, mange lektier og aktiviteter hos far, hvorfor det var Familieretshusets børnesagkyndiges indtryk, at D oplevede mere ro hos sin mor.

I den børnesagkyndige undersøgelse foretaget i forbindelse med rettens behandling

af sagen er det vurderet blandt andet, at der ved fortsat bopæl hos mor for at undgå konflikter ikke bliver stillet relevante krav til børnene, hvilket vil kunne resultere i, at børnene ikke bliver støttet i deres læring og andre basale behov, og at D ikke får en hverdag med tilstrækkelig tydelighed, struktur og ro. Det er endvidere vurderet blandt andet, at der ved bopæl hos far bedre vil kunne sikres D den tydelighed, ro og struktur, han har behov for, og at der vil blive stillet relevante krav til børnene uden deraf følgende konflikter, og at begge børn i højere grad vil modtage støtte i forbindelse med deres skolegang.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne om børnene, parternes forklaringer

og børnenes indstilling, samt navnlig indholdet af den børnesagkyndige undersøgelse

og oplysningerne om Ds særlige behov, finder retten, at det vil være bedst for D og P fremover at have bopæl hos F jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17, og at børnene skal have samvær med M, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.

Retten har herved taget parternes subsidiære påstande om samvær efter en 9-5-

ordning med feriesamvær som anført til følge.

Der findes ikke at være grundlag for undtagelsesvis at træffe bestemmelse om

fremrykket fuldbyrdelsesfrist efter retsplejelovens § 480, stk. 2.

kommentar:

M fik en pludselig blodprop i hjernen i januar 2019. I forbindelse med den kom børnene i en længere periode til at bo hos F. Efter Ms raskmelding har børnene igen boet hos M.

Der blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse under sagens behandling i byretten. Den børnesagkyndige valgte IKKE at tale med børnene men alene at observere, da der havde været en samtale i Familieretshuset i juni 2019. Den beslutning var genstand for kritik fra Ms advokat.

Dommeren afviste at afholde en børnesamtale trods det, at der var gået et år siden samtalen.

Den børnesagkyndiges erklæring gik ret entydigt mor imod. Omstændighederne ved det første hjemmebesøg var ret katastrofal for M – bl. a. på grund af hendes hunds opførsel. Den børnesagkyndiges beskrivelse fremkalder tragikomiske elementer. Hunden blev efterfølgende aflivet, fordi den bed M.

Det er altså ikke sådan, at jeg hævder, at hunden var eneste årsag til fortrædelighederne for M. Eksemplet nævnes i virkeligheden mest ud fra den almene kendsgerning, at de første minutter – måske sekunder – af en kontakt mellem mennesker har afgørende indflydelse på relationerne.

Fs advokat plæderede for, at dommen skulle have virkning fra domsafsigelsen i byretten og ikke som normalt først fra landsrettens eventuelle afgørelse, hvis der ankes inden 14 dage.

Det fik F ikke medhold i.

Det er ikke besluttet, om dommen ankes.

Viggo Bækgaard

26. juni 2020