Anke af forældreansvarssag ikke afvist efter rpl. § 368, stk. 1, TFA 2016/304 ØLK

Anke af forældreansvarssag ikke afvist efter rpl. § 368, stk. 1, TFA 2016/304 ØLK

Landsrettens begrundelse:

Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 178 FT 2013/14), at spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen i en anden instans er nødvendig, blandt andet må afhænge af, om sagen har »en karakter eller betydning, der gør det rimeligt med adgang til behandling i to instanser«. Det understreges samtidig, at afvisning blot skal være en mulighed, som navnlig forventes benyttet i sager, hvor det umiddelbart synes nærliggende, at betingelserne for afvisning vil kunne være opfyldt.

Landsretten finder, at ankesagen, der er en sag om forældremyndighed over to børn, født i henholdsvis 2008 og 2012, er af en sådan karakter og betydning for parterne, at betingelserne for at afvise ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, ikke er opfyldt, hvorfor bestemmes:

Anmodningen om afvisning af ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, tages ikke til følge.

Kommentar:

Det er en lidt nørdet juridisk regel, der refereres til i åbenlys træthed over de gentagne sager. Min umiddelbare tanke er, at sagen burde være afvist efter forældreansvarslovens § 39.

Viggo Bækgaard