7 årig P fortsat bopæl hos M trods flere flytninger og noget fravær. Var flyttet, da sagen nåede landsretten, ØLD 4. december 2015 ØLD utrykt.

7 årig P fortsat bopæl hos M trods flere flytninger og noget fravær. Var flyttet, da sagen nåede landsretten, ØLD 4. december 2015 ØLD utrykt.

 

Problemstilling kort: P har boet hos M, siden hun var 1½ år. Almindeligt weekend- og feriesamvær. M har flyttet nogen gange i perioden. M på kontanthjælp og har haft forskellige lærepladser. Der har været lidt knas med skolegangen, mens P gik i 0. klasse. F er butiksuddannet og arbejdsleder.

M ønskede at flytte til x-by (vist Lolland-Falster), hvor hendes far kunne købe et hus, de kunne bo i.

M meddelte under byretssagen, at hun først ville flytte, når sagen var overstået. P startede derfor 1. klasse på gamle skole. Hun boede angiveligt i det nye hus i weekender og ferier. M flyttede tilsyneladende faktisk mellem by- og landsretssagen.

Byrettens begrundelse: (3. september 2015).

Indledningsvis bemærkes, at P findes at være lige knyttet til begge sine forældre.

Efter en samlet vurdering af det for retten oplyste, herunder navnlig, at P altid har boet hos sin mor og glæder sig til at flytte huset i X-by, hvor hun allerede har fået kammerater, finder retten dog, at det vil være bedst for P fortsat at have bopæl hos sin mor, jf. forældreansvarslovens § 4, jf. § 17.

Landsrettens begrundelse:

Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor retten ikke har fundet grundlag for at imødekomme anmodningen fra F om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse eller afholdelse af endnu en børnesamtale med P.

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder parternes forklaringer og det oplyste om Ps forhold, tiltrædes det, at det vil være bedst for P, at hun fortsat skal have bopæl hos M.

Kommentar:

Når man kun kender en sag fra domsudskrifter, sidder man ofte tilbage med en række spørgsmål, som kunne være relevante for at vurdere sagen.

Denne sag er karakteristisk ved nærmest totalt intetsigende begrundelser både i byretten og landsretten. Referatet i dommen af børnesamtalen er nærmest lige så intetsigende. P synes dog at fortælle, at hun synes, at F ”skal meget il møder og på arbejde”, og at hun så bliver passet af faster, fars kæreste eller farmor og farfar.

Pudsigt nok siger P som rigtig mange børn, at ”hvis hun kunne vælge, skulle forholdene blive ved med at være, som de er”.

Et af mine mange mantraer er, at det bør være et mål både i Statsforvaltningen og ved domstolene, at grundlaget og begrundelsen er så klart, at selv den tabende part kan forstå, hvorfor resultatet blev, som det blev.

Det mål føler jeg mig sikker på, at man ikke har nået her.

Det står ikke engang klart for mig, om det reelt har betydet noget, at M faktisk er flyttet mellem by- og landsretsdommen. Byretsdom 3. september og landsretsdom 4. december. Det er jo dog 3 måneder.

Jeg kan heller ikke se, om F forsøgte at bede om en midlertidig afgørelse i landsretten, som jo skulle være det modsatte af byrettens dom men bare for at bevare Ps skolegang i gammel skole, indtil landsretssagen. Ærligt vil jeg nu også vurdere, at det havde været et slag i luften.

Mange vil nok desværre sidde tilbage med en oplevelse af, at man jo bare skal flytte – så går det hele nok. Men det er ærlig talt heller ikke sikkert.

Så det er en afgørelse, som med usvigelig sikkerhed ikke bliver offentliggjort andre steder end på Landsforeningen Børn og Samværs hjemmeside.

Systemet bør hurtigst muligt glemme den. By- og landsdommere bør skamme sig. Ikke nødvendigvis over resultatet, som jeg ikke kan vurdere rigtigheden af. Men behandlingen er skammelig.

Viggo Bækgaard