6 overvågede samvær (af typen beskyttet samvær) for næsten 8-årig P med F. Der har ikke været samvær i mere end 3 år. M har eneforældremyndighed, Retten i Helsingør 11. februar 2025, utrykt.
Jeg har modtaget dommen fra M helt uden kommentarer og kender kun sagen fra selve dommens tekst. Det fremgår, at M har eneforældremyndigheden over P i henhold til dom fra juni 2021, og at F er idømt en fængselsdom på 20 dage, der er afsonet med fodlænke. Det ser ud til at have handlet om et eller andet i forbindelse med samlivsophævelsen.
F har tilhold i forhold til M men er frifundet for overtrædelse heraf.
M har udover P en datter på 11 år, som har normalt forhold til sin far.
F har 4 andre børn på henholdsvis 14 måneder, 12, 16 og 18 år.
Sagen er anlagt af F med påstand om overvågede samvær.
Byrettens begrundelse: (Helsingør).
Familieretten lægger til grund, at parterne ophævede samlivet i september 2020, hvor M flyttede på krisecenter med P, og at hverken M eller P har haft nogen form for kontakt med F siden.
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. herved lovens § 4.
Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at baggrunden for samlivsophævelsen i 2020 ikke giver grundlag for på nuværende tidspunkt at fravige det bærende hensyn bag forældreansvarslovens bestemmelse om samvær. Retten finder således, at det vil være bedst for P, at kontakten til hendes far nu genetableres.
Henset til, at P ikke har haft kontakt haft med sin far, siden hun var 3 år gammel, tiltræder familieretten, at der er behov for, at samværet i begyndelsen er overvåget. Familieretten vurderer, at det overvågede samvær skal have karakter af et beskyttet samværsforløb bestående af 6 samvær, og at det skal over-lades til Familieretshuset at bestemme intervallet mellem samværene og de enkelte samværs varighed.
Når samværene er gennemført, afgiver den børnesagkyndige observatør en rapport om sit indtryk af det beskyttede samværsforløb. Familieretshuset træffer herefter afgørelse om det fortsatte samvær.
Resultat:
P marts 2017, skal have overvåget samvær i form af et beskyttet samværsforløb med F. Samværsforløbet skal bestå af 6 samvær, der afholdes på Familieretshusets lokationer. Familieretshuset bestemmer intervallet mellem samværene og de enkelte samværs varighed.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen
Kommentar:
Til indledning bemærkes, at Fs påstand stort set var som domsresultatet, og at F derfor har fået medhold. Det er en seriøs tilgang til sådan en sag fra F og dennes advokat.
Resultatet er for så vidt ikke meget overraskende. Tendensen er jo «samvær for enhver pris».
Se artiklen om de forskellige overvågede samvær, hvor det beskyttede samvær er beskrevet.
Man fornemmer et tårnhøjt konfliktniveau og en udpræget angst fra M i forhold til F. Man fornemmer, at fodlænkedommen har udgangspunkt i forholdet mellem forældrene i forbindelse med samlivsophævelsen. En enkelt supplerende oplysning kan bekymre. Det fremgår, at F er dømt en ubetinget fængselsdom for trusler rettet mod en samlever, som han havde mere end 10 år tilbage. Af straffedommen fremgår, at det var overtrædelse af straffelovens § 266. (Den mestemmelse er IKKE omfattet af forældreansvarslovens § 4 a.)
Bestemmelsen i §4a er efter min vurdering for snæver. En sag som denne illustrerer for mig, at F gennem et “langt liv” har opført sig temmelig uhensigtsmæssig i forhold i al fald til sine børns mødre.
Han er endvidere dømt for at have anbragt en gps-tracker på en tidligere samlevers bil.
Samlet fremstår afgørelsen for mig som temmelig politisk korrekt.
Jeg har lige læst VIVES evalueringsrapport af det familieretlige system, som jeg vil kommentere i løbet af et par dage. En af konklusionerne er, at den ændrede afgørelsesprocedure fra Familieretshuset til familieretten ikke har ændret på, at 30% af de sager, der behandles i Familieretshuset om samvær i et år, også behandles året efter.
Man kunne måske ønske, at en sag som denne ikke skulle tilbage til Familieretshuset til fornyet behandling. En løsning kunne være at gennemføre de overvågede samvær under udsættelse af sagen for derefter på baggrund af rapporten derfra at træffe afgørelse om samværet.
Jeg haf flere gange i forbindelse med mine domskommentarer beklaget mig over, at domstolene på den måde er med til at holde børnene til ilden i en langvarig proces.
Viggo Bækgaard
12. februar 2025