6 årige Ps samvær med F øget fra 10/4 til 8/6. Højt konfliktniveau reelt tilsidesat uden kommentarer overhovedet. Østre Landsrets dom af 28. februar 2020, utrykt

6 årige Ps samvær med F øget fra 10/4 til 8/6. Højt konfliktniveau reelt tilsidesat uden kommentarer overhovedet. Østre Landsrets dom af 28. februar 2020, utrykt

 Kort Problemstilling:

Forældrene var samlevende i 12 år. M oplevede sig udsat for såvel fysisk som psykisk vold. I forbindelse med samlivsophævelsen i 2013 var M på krisecenter ad to omgange. Da sagen var for i byretten, var den eksisterende samværsordning 10/4.

M beskriver et højt konfliktniveau og udsat for såvel fysisk som psykisk vold.

Byrettens begrundelse

P trives godt i skolen og på sin fritidsinstitution. De kommunale myndigheder har ikke vurderet, at der er behov for at iværksætte støtteforanstaltninger eller for at træffe afgørelse om at iværksætte en undersøgelse af P uden samtykke fra F, jf. servicelovens § 51.

På den baggrund, samt under hensyn til de forklaringer, som er afgivet under sagen, og det indtryk, som retten i den forbindelse har dannet sig af parterne, finder retten ikke, at der er tilstrækkeligt konkrete holdepunkter for at antage, at M og F ikke kan samarbejde om Ps forhold til Ps bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Der er derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.

Efter en samlet vurdering af Ps forhold samt under hensyn til det, som er anført ovenfor om opretholdelse af den fælles forældremyndighed, finder retten, at P bør have samvær med F som i det væsentlige påstået af ham, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21.

Af hensyn til P bør samværet dog først ændres efter jul, med virkning fra den 3. januar 2020. Indtil da vil den hidtidige samværsordning være gældende.

Landsrettens begrundelse

Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at samværet i hverdage og weekender fastsættes som følger:

F skal have samvær med P fra fredag i ulige uger med afhentning i skole/institution til onsdag i lige uger med aflevering i skole/institution.

Første gang den 28. februar 2020.

Efter 8 uger ændres samværet, således at F skal have samvær med P fra fredag i ulige uger med afhentning i skole/institution til torsdag i lige uger med aflevering i skole/institution.

Første gang den 24. april 2020.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Kommentar:

Man skal huske, at ”den Herren giver et embede, giver han også visdommen til at udføre det”. Oversat til almindelig russisk, er landsdommere ufejlbarlige. Det har jeg periodevis en alvorlig nok mest politisk betinget tvivl om.

Mine bemærkninger skal ses i lyset af, at jeg repræsenterede M i landsretten men ikke i byretten. Ekstrakten i landsretten var på 578 sider! Det illustrerer en årelang kamp mellem forældrene. 

Det var i denne sag, landsretten tillod behandling af forældremyndighedsspørgsmålet, selv om den ikke var anket på det punkt oprindeligt.

Det er ærlig talt også en af de sager, hvor jeg godt synes, at man kan spørge sig selv, om det overhovedet var godt, at vi fik samværssagerne til domstolene. Her synes man i al fald efter min opfattelse totalt at negligere de forudsætninger, som alle fagfolk på det børnesagkyndige er enige om i relation til deleordninger. 

Der er 2 hovedbetingelser, der skal være opfyldt:

  • Forældrene skal bo tæt på hinanden, så børnene kan have et fast børnenetværk
  • Forældrene skal være knaldgode til at samarbejde, så børnene ikke oplever den store forskel på stederne – og ikke oplever konflikterne.

 8/6-ordninger indebærer altså grundlæggende, at der er deleordning.

 I den konkrete sag havde M oplevet sig ”jordet” i byretten af en dommer, der KUN ville se fremad. Hun havde ikke fået lov til at fortælle om sine bekymringer og oplevelser.

 Sandelig om ikke retsformanden i landsretten ret tydeligt sagde, at det gad man heller ikke høre på der. Så må du opleve frustration også over det, var budskabet. Da hun imidlertid samtidig sagde, at de jo havde læst de 578 sider og havde forstået det, gik jeg ikke i rette med retsformanden på det punkt. Også foranlediget af, at man jo havde tilladt forældremyndighedsspørgsmålet behandlet bare 3 dage før.

 Men det er superarrogant og på ingen måde befordrende for befolkningens oplevelse af retssikkerhed.

 Jeg er faktisk i ”grantchock” over en temmelig mærkelig dom, som jo ikke kan indbringes for Højesteret, da spørgsmålet trods alt ikke er ”principielt”. 

Ind imellem kunne det være interessant at se ind i hjernen på dommere.

Viggo Bækgaard, 28. februar 2020