Bopæl for D1 på 3½ og D2 på 6 år til M. Samværsordning i landsretten fastsat til 9/5, ØLD 11. december 2019, Utrykt

Bopæl for D1 på 3½ og D2 på 6 år til M. Samværsordning i landsretten fastsat til 9/5, ØLD 11. december 2019, Utrykt

Problemstilling i sagen var, at M var flyttet fra det fælles hjem i januar 2019 efter at have oplevet sig udsat for især psykisk vold. Flytningen var fra den københavnske vestegn til nordøstsjælland.

Byrettens begrundelse:

Parterne har fælles forældremyndighed.

Retten skal tage stilling til bopæl og samvær for D1 på 5V& og D2 på snart 3 år. Børnenes perspektiv er inddraget ved udtalelse fra børnenes institu­tion, observation og parternes forklaringer.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at D1 og D2 er to glade drenge, der ønsker at være sammen med både deres mor og deres far.

Af observationsrapporten fremgår, at begge parter har vist almindelige og til­strækkeligt gode evner til at skabe en passende struktur omkring drengene og har haft glædesfulde øjeblikke med dem.

Parterne har levet i et voldsomt spændingsfelt og gør det stadig, hvilket er bela­stende for børnene. Efter parternes forklaring var de ikke enige om, at M skulle flytte med drengene, eller at F skulle tage på ferie med drengene i ubestemt tid.

M har beskrevet et parforhold, hvor hun gennem flere år jævnligt – med parterapeutens ord – har været udsat for grov psykisk vold, der kunne medføre PTSD, som er foregået foran børnene. Hun har givet mange ek­sempler og har blandt andet citeret Fs mor for at sige, at det ikke burde komme bag på ham, at M gik, når han havde truet hen­de gennem så lang tid. Hun har været børnenes primære omsorgsperson og har overordnet stået for vaccinationer, tøj og fritidsaktiviteter, men parterne har været lige gode om at hente og bringe børnene. Hun har hjulpet D1 med at bevare kontakten til i hvert fald en tidligere legekammerat og har støttet ham i at lave legeaftaler med en dreng fra nabolaget i (nordøstsjælland)

F mener ikke, at hans temperament har været et stort problem og at det faktisk blev bedre efter, at D2 blev født. Han mener pri­mært, at det har været et problem i et års tid, da han har været presset af en chef fra maj 2017 til 1. april 2018, hvor han medgiver, at han blev kort for hovedet overfor børnene og M. Han føler sig fortsat svigtet af M i den si­tuation. Han medgiver også, at han nok har ligget meget på sofaen med sin IPad, og har ladet børnene se tegnefilm, eller har trukket sig for at sove, da han jo også havde aften/nattearbejde som vagt. Det er imidlertid fortid. Han kontak­tede selv M og overlod børnene til hende, mens han lod sig indlægge på psykiatrisk afdeling, hvor han blev udskrevet efter 2 dage. Han har været igen­nem et psykologisk terapeutisk forløb gennem et års tid, hvor han har fået bear­bejdet sin situation og har fået nogen værktøjer, der har gjort ham meget mere rolig og til stede. Han ser fortsat psykologen. Han har endnu ikke lavet legeaf­taler, da det er svært at overskue i hverdagen, men han er begyndt at tale med andre forældre om legeaftaler i weekenden.

Børnehaven har beskrevet episoder, hvor F er mødt op udenfor børnehaven, hvor det ikke var hans samværstid og har lavet en scene med M, ligesom det er beskrevet, at han har spurgt D1, hos hvem han gerne ville bo. Det er indtrykket, at han har haft et stort behov for at tale med personalet om børnene, men med fokus på sig selv.

Spørgsmålet er, hvem af parterne, der kan tilbyde børnene den højeste grad af stabilitet og bedst formår at skærme børnene for parternes konflikt. F har i realiteten ikke været alene med børnene i længere tid, idet han under “ferien” med drengene efter få dage flyttede ind hos fælles ven­ner. Retten finder ikke, henset til det oplyste om Fs personlige forhold og parternes historik, at observationsrapporten, som er base­ret på 2 besøg, giver et sikkert grundlag for at fastslå, at F Lindaa Peder­sen nu har fastetableret et varigt mønster for, hvordan han agerer med børnene og hvordan han i øvrigt kan varetage omsorgen for dem.

På denne baggrund finder retten, at det vil være bedst for D1 Juhl Lindaa og D2 Juhl Lindaa at have bopæl hos M, jf. forældre- ansvarslovens § 4 og § 17.

Da parternes samarbejde er påvirket af alvorlige tillidsbrud og de bor relativt langt fra hinanden i henholdsvis (Nordøstsjælland) og (vestegnen), sammenholdt med ovenstående betragtninger, vil det ikke være til børnenes bedste med hverken en 7/7 ordning eller at fortsætte den nuværende 2-2-3 ordning med de mange forstyrrende skift, hvorfor samværet fastsættes som påstået af M.

(Byrettens resultat altså bopæl til M og 10/4-ordning)

Landsrettens begrundelse:

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om at afven­te udtalelsen fra * kommune imødekommes derfor ikke.

Som anført af familierétten skal der under denne sag alene tages stilling til, hvor børnene skal have bopæl, samt til samværets omfang.

Det må efter navnlig observationsrapporten og den børnefaglige undersøgelse lægges til grund, at der ikke er mangler i forældreevnen hos nogen af parterne, og at begge parter er hver især er i stand til at opfylde børnenes behov og drage tilstrækkelig omsorg for børnene. Begge forældre er således som udgangspunkt egnede til at have bopælen for børnene. Efter en samlet vurdering af alle sagens oplysninger tiltræder landsretten, at det vil være bedst for børnene, at de har bopæl hos M. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår samværet finder landsretten efter en samlet vurdering, at samværet skal fastsættes i overensstemmelse med Fs mest subsidiære påstand.

Landsretten stadfæster med denne ændring familierettens dom.

(Landsrettens resultat er altså ligeledes bopæl hos M men nu i en 9/5-ordning).

Kommentar:

Jeg har modtaget dommen fra M, der ikke kan forstå resultatet set i lyset af Fs erkendte adfærd og det forhold, at F har været indlagt på psykiatrisk hospital.

 Det kan jeg sådan set heller ikke, og jeg kan slet ikke forstå samværsordningen, der indebærer, at F 3 hverdage skal fragte børnene fra Vestegnen til Nordøstsjælland. Det må være landsdommere, som ikke kender trafikken på Ring 3.

 Viggo Bækgaard

30. januar 2019