Sag om bopæl afvist af Familieretshuset efter forældreansvarsloven § 39 men ikke stoppet i screeningen. Sag behandlet på baggrund af brev fra advokat uden om den digitale løsning, Familieretshuset 17. oktober 2019, utrykt.

Sag om bopæl afvist af Familieretshuset efter forældreansvarsloven § 39 men ikke stoppet i screeningen. Sag behandlet på baggrund af brev fra advokat uden om den digitale løsning, Familieretshuset 17. oktober 2019, utrykt.

 Problemstilling:

Mor har i flere år haft nogle vanskeligheder, som i første omgang kulminerede i 2012 og førte til en forældreansvarssag om den dengang 4 årige søn.

I såvel by- som landsret får far bopælen under fortsat fælles forældremyndighed. (ØLD 24/9 2013).

Nogle år senere starter mor ny sag, der ligeledes går gennem by- og landsret. Også denne gang bliver bopælen placeret hos far. (ØLD af 6/12 2018).

Ganske få måneder derefter retter mor endnu engang henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende samværet og med bekymringer over barnets situation hos far. Der afholdes møde i Familieretshuset i juli måned, hvor sagen stoppes. Jeg har ikke været involveret i den fase og har ikke de konkrete oplysninger om henvendelsen.

Den 19. juli indsender mors nye advokat en anmodning til Familieretshuset om midlertidig forældremyndighed med en række ubegrundede påstande om forhold hos far. Den henvendelse er, så vidt jeg forstår, indsendt omkring en uge efter, at der har været møde i Familieretshuset.

Familieretshuset vælger på baggrund af den henvendelse at indkalde parterne til møde i sagen.

Far følte behov for, at jeg deltog i mødet, da den nye henvendelse var fremsendt gennem hendes nye advokat, der i øvrigt havde anmodet om flytning af mødet af hensyn til hendes kalender.

Advokaten mødte ikke sammen med mor!

Efter mødet skrev jeg som advokat for F til sagsbehandleren i uddrag sådan:

”Som advokat for (far) skal jeg tillade mig at præcisere, at sagen bør afvises under henvisning til forældreansvarslovens § 39.

Det forekommer mig underligt, at sagen overhovedet er videresendt fra screeningskontoret på baggrund alene af et brev fra Ms advokat, jfr. herved familieretshuslovens § 6, stk. 2 nr. 1.

Hvis der var foretaget relevant screening via den digitale løsning, ville Familieretshuset have konstateret, at der reelt er tale om en § 7-sag, hvorfor man i henhold til familieretshuslovens § 14, stk. 1 nr. 5 havde været forpligtet til straks at rette henvendelse til kommunen.

Det er stærkt utilfredsstillende, at der bliver indkaldt til et møde i sagen, uden at Familieretshuset har søgt at afdække min klients stilling til sagen.

 Familieretshuset kan selvfølgelig ikke gøre for, at modparten lader en advokat skrive et brev med helt udokumenterede postulater for derefter at udeblive fra møde i Familieretshuset.

 Familieretshuset burde på forhånd have gjort sig klart, at sagen har været behandlet hele to gange ved domstolene i to instanser.

 Familieretshuset bør i al fald nu være helt på det rene med, at (mor) ikke har de sociale myndigheders opbakning i sine utallige underretninger indgivet løbende gennem 5 år.

 Jeg konstaterer, at seneste landsretsdom er fra december 2018. I foråret 2019 indbragte hun på ny en sag for Statsforvaltningen, hvorom der blev afholdt møde med begge parter.

 Den konkrete anmodning ligger igen kun ganske få måneder efter den seneste anmodning.

 Det forekommer åbenlyst, at forholdene ikke har ændret sig væsentligt, uanset hvilke mystiske påstande, mor og hendes nye advokat kommer med.

 Familieretshuset ville have kunnet forvisse sig herom allerede i screeningen, såfremt man havde rettet henvendelse til de sociale myndigheder, jfr. den forpligtelse, som jeg mener, at man har i henhold til § 14, jfr. § 7.

Formålet med forældreansvarslovens § 39 er at skåne både forældre og børn for en lang uendelig strid.”

Familieretshusets begrundelse.

Familieretshuset har den 17. oktober 2019 truffet afgørelse i sagen med denne begrundelse:

Vi har lagt vægt på, at sagen om bopæl har været behandlet ved domstolene flere gange, senest i december 2018, og at de oplysninger M nu fremfører er de samme, som hun tidligere har fremført i forbindelse med de tidligere retssager

Vi vurderer på den baggrund, at M ikke har oplyst om så væsentligt forandrede forhold, at bopælen kan ændres på nuværende tidspunkt.

M har heller ikke redegjort for, at ændringen vil være bedst for D.

kommentar:

Som reglerne er i dag, skal sager for Familieretshuset indledes gennem det digitale system, hvor ansøgeren skal besvare en række spørgsmål. Efter loven kan sagen ikke starte alene gennem en skriftlig henvendelse fra en partsadvokat – som her en advokat.

 Det kan bestemt godt problematiseres, om den fremgangsmåde er i overensstemmelse med et grundlæggende retsprincip, som blandt andet er lovfæstet i forvaltningslovens § 8, som lyder sådan:

 ”§ 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.”

 Formålet med lovbestemmelsen er at bruge svarene i spørgsmålene til screening af sagerne i rød, gul og grøn bunke.

 Formålet med forældreansvarsloven § 39 er at sikre, at en sag ikke kan køre igen og igen, uden at der er væsentligt forandrede forhold.

 Denne sag burde efter min opfattelse helt klart være fanget i screeningen. Man har tilsidesat loven dels ved at tillade en brev-anmodning om opstart af sagen fra en advokat. Og man har ikke gjort sig den ulejlighed at lave bare et beskedent tjek i egne systemer, hvor man formentlig ville have opdaget, at sagen nok burde være afvist.

 Konsekvenser: Ja de er faktisk ret kontante for F. Han følte behov for at tage en advokat med til mødet. Det kan man ikke få fri proces til. Så der røg nogle tusindlapper af Fs julegavebudget over i mit.

 Ærlig talt urimeligt – men den nødvendige konsekvens af vores system.

 Viggo Bækgaard

17. oktober 2019