13-årig skulle ikke tilbage til F i Norge, børnebortførelseslovens §11 nr. 2 og 3, TFA 2015/337 ØLK

13-årig skulle ikke tilbage til F i Norge, børnebortførelseslovens §11 nr. 2 og 3, TFA 2015/337 ØLK

Fogedretten finder efter det foreliggende, hvor Tingsrettens dom i Norge og ankesagen for Borgating Lagmannsrett i forhold til barnet alene behandler spørgsmålet om, hvorvidt forældremyndigheden over fællesbarnet B skal tilkomme rekvisita alene, og hvor behandlingen af hovedforhandlingen af ankesagen endnu ikke er berammet, og hvor det ikke er oplyst, hvornår ankesagen kan forventes afgjort, ikke, at en sag som den foreliggende bør udsættes og afvente udfaldet heraf.

Parterne er under nærværende fogedsag enige om, at de har fælles forældremyndighed over barnet B, og at rekvisita uden samtykke fra rekvirenten er flyttet fra Norge til Bornholm i Danmark med B i september måned 2014, kort efter Tingsrettens dom af 11. september 2014 blev forkyndt for hende, og at dette var ulovligt, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 10. Nærværende sag drejer sig herefter alene om, hvorvidt der skal ske tilbagegivelse af B til faderen i Norge, herunder om der er grundlag for at nægte dette, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 11.

B er en 13-årig dreng, der er født og opvokset i Norge, men som siden sin fødsel ofte er kommet på Bornholm dels med begge forældrene, dels med sin mor, der er bornholmer, og hvis familie bor på Bornholm. Fogeden og den børnesagkyndige psykolog var efter samtalen med B enige om, at B fremstår som alderssvarende moden, og som en dreng med holdninger og god selvindsigt, præget af at have været igennem et alvorligt sygdomsforløb. Det er åbenbart, at der har været problemer, der har fyldt i familien i en årrække, og der findes efter det foreliggende ikke at fremstå problemer, som drengen skulle være påført i forbindelse med nærværende sag. B har videre haft et barskt skoleforløb i Norge, og det fremgår, at han har manglet den fornødne støtte til at komme tilbage til klassen og kammeraterne efter sit lange sygdomsforløb. B’s ønske om at bo på Bornholm er efter det foreliggende baseret på B’s overvejelser om sit eget bedste i forhold til skole, familie, fritid og venner.

Det er videre den børnesagkyndige psykologs opfattelse, at der er en alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse af B vil være til skade for B’s sjælelige sundhed.

Under disse omstændigheder finder fogedretten på det foreliggende grundlag, at der bør tages hensyn til B’s mening og til den alvorlige risiko, der er for at skade B, jf. lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. § 11, nr. 2 og nr. 3, hvorfor

bestemmes: Fogedsagen nægtes fremme.

Landsrettens begrundelse:

Det fremgår af referatet fra samtalen den 11.11.2014 med B, at han modsætter sig en tilbagegivelse til faderen i Norge.

B er født den 17. februar 2001 og er af den børnesagkyndige psykolog vurderet som værende alderssvarende moden og med god selvindsigt.

Herefter, og når sammenholdes med de udtalelser, som B fremkommer med under børnesamtalen omkring, hvordan han vil agere ved en tilbagegivelse sammenholdt med det anførte vedrørende den børnesagkyndiges vurdering, tiltræder landsretten, at der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for B’s sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte ham i en situation, som han ikke bør tåle, og at han har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til, at han selv modsætter sig tilbagegivelsen, jf. børnebortførelseslovens § 11, nr. 2 og 3.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten derfor fogedrettens afgørelse